Autoritet, dominans og underkastelse – elementer i stress- og traumeterapi

Kategori
Dato

Hvor

Knudhule Badehotel, Randersvej 88-90, 8680 Ry

Underviser

v/ Merete Holm Brandtbjerg

13 Pladser ledige

v/ Merete Holm Brantbjerg, kropspsykoterapeut og psykoterapeut MPF

 

Dominans og underkastelse er en del af vores biologi – det kan vi ikke ændre på. At gå over og under- one up og one down- er en del af, hvordan vi overlever både i relation til hinanden og i den indre dynamik mellem forskellige dele af os selv. Mønstrene relaterer ofte til autoritet og indflydelse. Vi bliver nemt automatisk reaktive udløst af vores egne tolkninger, af andres adfærd eller af selve den ydre virkelighed.

 

Dominans og underkastelse gør ondt – i hver af os og imellem os. Når vi går over eller under hinanden eller dele af os selv, mister vi styring indefra og emotionel resonans. Vi bliver dårligere til at lede og følge, opnå kontakt, rumme forskellighed, løse konflikter, hele, bearbejde osv.

 

På kurset vil vi:

  • stimulere nysgerrighed i forhold til dominans og underkastelse på den ene side og jævnbyrdighed også i asymmetriske roller på den anden
  • træne psykomotoriske færdigheder, der støtter oplevelsen af styring indefra og ledende og følgende roller- et alternativ til dominans/ underkastelse
  • træne sansning af spændthed og opgivelse i muskler og opdage hvordan dominans og underkastelse opretholdes af en kombination af de 2 muskulære forsvar
  • udforske hvordan dominante og underkastede positioner kan forhandles kropsligt
  • teori om 2 relationssystemer
  • relatere dominans og underkastelse til stress og traumeheling.

Undervisningsformen rummer en blanding af kropslig færdighedstræning, praktisk udforskning, system-orienteret deling i gruppen og formidling af teori.

 

Om underviseren

Merete Holm Brantbjerg er kropspsykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening og af European Association for Body Psychotherapy (EABP). Hun er leder af Moaiku og Relationel traumeterapi samt international underviser.

 

 

 

TID

3 kursusdage: Den 20. – 21. – 22. september 2022

20. september fra kl. 10.00 – 17.00

21. og 22. september fra kl. 9 – 16.00

 

STED

Knudhule Badehotel
Randersvej 88
8680 Ry

 

PRIS

Medlemmer 4200
Studiemedlemmer 3780,-
Ikke medlemmer  6600,-

Prisen er inkl. morgenmad, frokost, og eftermiddagskaffe/te.

Der er mulighed for at vælge overnatning på Knudhule Badehotel mellem de 3 kursusdage. Det koster ekstra 799,- pr. nat og er inkl. aftensmad. Kontakt sekretariatet om dette.

Du betaler med betalingskort ved tilmelding. Se yderligere vilkår og betingelser.

 

TILMELDING

Tilmelding senest 2. august 2022.

Tilmeld dig ved at trykke “Tilmeld dig her” øverst på siden og udfyld formularen.

Arrangementsnummer: 4439

 

AFBUD

  • Du skal være opmærksom på, at du ifølge købeloven har 14 dage til at fortryde din tilmelding til et kursus. Efter 14 dage er din tilmelding bindende, og du hæfter for den fulde kursuspris.
  • Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud til Dansk Psykoterapeutforening før den i programmet angivne tilmeldingsfrist. Så returnerer vi kursusprisen fratrukket kr. 450,- til dækning af administration.
  • Ved afbud efter datoen for tilmeldingsfristen er der ingen tilbagebetaling.
  • Din plads kan overføres til en anden deltager uden omkostninger, såfremt du melder det til Dansk Psykoterapeutforening senest 7 dage før kursusstart.

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Dansk Psykoterapeutforening: kontakt@dpfo.dk tlf. 7027 7007