Debatindlæg: Inddrag andre faggrupper i hjælpen til unge med angst og depression

|

Kategorier

Debatindlæg, Nyhed

Ved årsskiftet skulle finanslovsaftalen for 2021 have sikret unge med angst og depression ret til gratis psykologhjælp. Men allerede få uger inde i 2022 er det tydeligt, at ordningen ikke fungerer. Ventetiden er alt for lang, og ordningen er for snæver. Hvorfor tænker vi ikke i andre og nye løsninger – f.eks. nye ordninger med inddragelse af andre faggrupper?

Det skriver formand Pia Clementsen i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 25. januar 2022.

Læs indlægget i avisen her eller nedenfor

 

 

Læs hele indlægget her:

Inddrag andre faggrupper i hjælpen til unge med angst og depression

Ved årsskiftet skulle finanslovsaftalen for 2021 have sikret unge med angst og depression ret til gratis psykologhjælp. Men allerede få uger inde i 2022 er det tydeligt, at ordningen ikke fungerer. Ventetiden er alt for lang, og ordningen er for snæver. Hvorfor tænker vi ikke i andre og nye løsninger – f.eks. nye ordninger med inddragelse af andre faggrupper?

Rekord mange unge med angst og depression står lige nu i kø til at gøre brug af ordningen om gratis psykologhjælp, som blev sikret med finanslovsaftalen i 2021. Men blot få uger efter, at ordningen er trådt i kraft, melder psykologerne om fuldt bookede kalendere resten af året og må afvise unge på stribe. Unge med akut brug for hjælp og støtte til at tackle deres angst og depression.

Samtidig med ordningen trådte også nye regler i kraft fra årsskiftet – nemlig at psykologer kun kan få tilskud til at tage op mod 13 unge med angst og depression ind om året. Det er uholdbart, når ventetiden samtidig slår rekord, erkender både politikere og psykologer. I Dansk Psykoterapeutforening kunne vi ikke være mere enige. Ordningen om gratis psykologhjælp fungerer ikke optimalt.

I dag ved vi, at hurtig og effektiv hjælp er afgørende for, at psykisk mistrivsel ikke ender med at kræve psykiatrisk behandling. Derfor er det positivt, at ordningen er kommet på Finansloven. Men hvad nytter det, når de unge reelt ikke kan finde nogen, der har tid til at hjælpe dem? De risikerer at få det værre og blive mere syge. Og efter en lang periode med adskillige corona-nedlukninger, hvor mange unge har følt sig ensomme og isoleret, kan man kun forestille sig, at behovet for hjælp vil stige yderligere i de kommende måneder.

Der er brug for at tænke nyt. Frem for kun at have fokus på psykologer, psykologhjælp og ydernumre skal unge frit kunne vælge hvem, de ønsker at samtale med. Den faggruppe, jeg repræsenterer, psykoterapeuter MPF, er to-faglige. Alle har mindst en grunduddannelse på bachelorniveau og en fireårig efteruddannelse som psykoterapeut bag sig. Grunduddannelsen kan være psykolog, læge, sygeplejerske, jordemoder, skolelærer, socialrådgiver, pædagog mv. Det er erfarne og kompetente mennesker, der har en uddannelse indenfor samtaleterapi.

Sammen med kompetencer og erfaring inden for særligt samtaleterapi vil psykoterapeuter MPF kunne spille en afgørende rolle i at brede hjælpen ud til mange flere.

Målet er at hjælpe de unge. Hvordan får vi for alvor taget hånd om denne problematik?

Det er på tide, at politikerne tager problemet alvorligt og får øjnene op for flere løsninger. I Dansk Psykoterapeutforening kan vi være del af en konkret og effektiv løsning, der kan hjælpe den store gruppe af børn og unge, som vi lige nu svigter.

 

Debatindlægget er bragt i Kristeligt Dagblad og på Kristeligt-Dagblad.dk den 25. og 26. januar 2022