Online-undervisning anbefales fortsat

Information til studerende og institutter

Dansk Psykoterapeutforening anbefaler institutterne at fortsætte med online-undervisning og holde fysisk lukket, hvis forsamlingsforbuddet på 5 personer indendørs ikke kan overholdes.

Den 22. marts præsenterede Folketingets partier en ny plan for en langsigtet genåbning af Danmark. Planen er at genåbne samfundet i intervaller på 14 dage.

Udpluk fra den nye genåbningsplan:

  • Forsamlingsforbud er fortsat maksimalt 5 personer indendørs
  • Forsamlingsforbud er maksimalt 10 personer udendørs, gældende fra nu
  • De offentlige skoler og uddannelser kan genåbne pr. 6. april med 50% fysisk fremmøde, det drejer sig om: grundskolen 5-8. klasse, ungdoms- og voksenuddannelser og videregående uddannelser

Jvnf. den nye genåbningsplan og de fortsatte restriktioner, gælder der fortsat et forsamlingsforbud på maksimalt 5 personer indendørs og kun de offentlige uddannelser, underlagt ministeriet, der konkret og specifikt bliver nævnt i udmeldingen, kan genåbne pr. 6. april med 50% fysisk fremmøde.

Det fremgår af Erhvervsstyrelsen, som Dansk Psykoterapeutforening har været i telefonisk kontakt med.

Dansk Psykoterapeutforening anbefaler derfor, at de psykoterapeutiske uddannelsesinstitutter:

  • Fortsætter med online-undervisning
  • Holder fysisk lukket, hvis forsamlingsforbuddet på maksimalt 5 personer indendørs, ikke kan overholdes
  • Evt. kombinerer online-undervisning med fysiske møder udendørs, med højst 10 personer

Forsamlingsforbuddet skal forhandles midt i april, og her forventes regeringen at fremlægge en plan for udfasning af forbuddet.

Læs aftalen på Statsministeriets hjemmeside her:
Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark

 

Kontakt Erhvervsstyrelsen

Hotline om coronavirus
T: 7220 0034
Mandag-torsdag 8.30-16.00
Fredag 9.00-15.00