Åbning: Nyt kompetencecenter til børn og unge der har forældre med psykisk sygdom

Dansk Psykoterapeutforenings formand Pia Clementsen deltog i går den 29/9 i åbningen af nyt nationalt kompetencecenter KOMBU, der skal sikre, at børn og unge, der lever i familier, hvor forældre er ramt af psykisk sygdom, får tilbud og støtte af høj, faglig kvalitet. Bl.a. skal en ny hjemmeside give viden og værktøjer til fagpersoner. Dagen bød på oplæg af Malou Laursen, leder af det nye center og Anne Thorup, professor, overlæge og en af landets førende forskere ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region H, samt forfatter Peter Øvig Knudsen, der selv er vokset op med en psykisk syg forælder.

Der er stadig meget langt mellem kommuner med specifikke tilbud om hjælp og støtte til de 310.000 børn, der vokser op med psykisk sygdom og misbrug hos deres forældre eller søskende.

Kun fire ud af ti kommuner har tilbud. Det viser en ny kortlægning fra Psykiatrifonden.

Derfor gik Psykiatrifonden, Region Hovedstaden og Region Nordjylland tirsdag den 29/9 i luften med et nyt kompetencecenter KOMBU, for børn og unge som pårørende til forældre med psykisk sygdom.

Der kan kommuner og regioner i hele landet hente viden fra en ny hjemmeside. Og der bliver mulighed for uddannelse og opkvalificering af fagpersoner. Samtidig får 14 udvalgte kommuner lige nu chancen for en ekstra indsats på området. Håbet er, at projektet siden kan bredes ud til hele landet.

 

Viden, rådgivning og værktøjer til fagpersoner via hjemmeside: https://kombu.dk/

 

Hvad indeholder hjemmesiden?

Viden – både til dig der møder det lille barn, børn og unge, søskende og voksne.

Opsporing: Hvordan opsporer man børn og samtaler med dem, og samtaler med deres forældre

Indsats: Uddannelse som fagligt fyrtårn, e-learning, gruppelederuddannelse, samt værktøjer til samarbejde med barn og forældre.

 

Kommunerne har de tilbud i dag, som de har pligt til at have, til børn i alvorlig mistrivsel, siger Malou Laursen, som er leder af det nye center.

Men for disse børn er det helt afgørende at vi sætter ind med en tidligere indsats, hvor der graves lidt dybere, inden de for alvor mistrives, siger hun.

 

Anne Thorup, professor, overlæge og forskningsleder ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region H understreger:

Børn af forældre, som har eller har haft en alvorligere psykisk sygdom, har selv en forhøjet risiko for at blive psykisk syge, når de bliver unge eller voksne. Børn af forældre med psykisk sygdom som angst og depression har dobbelt så stor risiko for selv at blive ramt. For børn af forældre med svær psykisk sygdom som skizofreni og bipolare lidelser er risikoen tre-fire gange højere. Det at have et familiemedlem, der har en psykisk sygdom, påvirker alle i familien. Derfor er der et kæmpe forebyggelsespotentiale for børnene, som er født i familier, hvor en forælder har en psykisk sygdom. At gøre en forskel for familierne her og nu øger børnenes trivsel, både i skolen og hverdagen i øvrigt. Og så er der med stor sandsynlighed også penge at spare for samfundet ved at forebygge. 

Og vi har lidt travlt, hvad angår forebyggelse, for psykisk sygdom debuterer rigtig tidligt. Gennemsnittet for, hvornår man stiller en psykiatrisk diagnose er 15 år. Skal vi forebygge psykisk sygdom, er det i barndommen, vi skal sætte ind, siger Anne Thorup


Anne Thorup holder oplæg ved åbningen af KOMBU den 29/9-2020

 

Med mange års erfaring inden for børne- og ungdomspsykiatrisk forskning skal Anne Thorup bidrage forskningsmæssigt ved at sørge for, at KOMBU bliver en platform, som har et højt fagligt niveau, og samtidig bringer de samlede erfaringer videre. Hun opfordrer alle til at bruge kompetencecentret.

Kommuner og regioner kan kontakte os, for vi kommer gerne ud og hjælper dem. Det betyder både en faglig opkvalificering, og at man kan få et pakketilbud på baggrund af den samlede viden, der nu er på området,  siger hun.

Åbningsdagen sluttede af med Peter Øvig Knudsen, der med egne ord fortalte om en opvækst med en psykisk syg mor; den opvækst han også beskriver i bogen: “Min mor var besat”.  Med bogen og sin fortælling laver Peter Øvig Knudsen et dobbeltportræt, af både sig selv og sin mor. En mor, der i hans barndom, lider af depression og med jævne mellemrum indlægges på psykiatrisk afdeling, og der bliver aldrig talt om hendes sygdom i hjemmet. Og ham selv, der også lider af lettere depressioner, men efter morens død rammes hårdt af en dyb depression, og med hans egne ord bliver “sindssyg” og indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor han bl.a. får elektrochok. Fortællingen rummer refleksioner over at have været barn i et hjem, hvor psykisk sygdom var tabuiseret; om selv at blive syg og som syg forælder have et ønske om at gøre det bedre, bl.a. ved at inddrage og samtale med sine børn.

I alle de mange år, hvor Peter Øvig Knudsen var barn og levede sammen med sin mor, var der ikke et eneste menneske, der nogensinde spurgte ham eller søsteren om, hvordan de havde det, eller om hvordan det egentlig var at være i deres familie – selv om mange vidste, at moren var psykisk syg.

De pårørende får ingen behandling, de har jo ikke været syge – men det er helt afgørende at lytte til dem, siger Peter Øvig Knudsen.

 

Se hele åbningen ‘live’ 

HELE ÅBNINGEN OG ALLE OPLÆG, INKL. SLIDES I POWER POINT’S KAN SES HER I LIVE-OPTAGELSE.