Formand Pia Clementsen i Politiken: “Mistrivslen hos børn og unge skal løses med forebyggelse”

 

Pia Clementsen, formand for Dansk Psykoterapeutforening, har i dag et debatindlæg i Politiken om, hvordan den stigende mistrivsel blandt børn og unge bør forebygges med en tidlig indsats allerede i folkeskolen.

Læs indlægget nedenfor.

 

Mistrivslen hos børn og unge skal løses med forebyggelse

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO opstår halvdelen af alle psykiske lidelser omkring 14-årsalderen. Derfor kan man kun glæde sig over, at regeringen sammen med KL og Danske Regioner nu vil igangsætte arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien og en udvidelse af den eksisterende ordning for gratis psykologhjælp, så den omfatter børn og unge i alderen 6-24-år.

Ordningen er en kærkommen håndsrækning til de mange børn og unge, der hver dag kæmper med angst og depression. Min overbevisning er dog, at vi vil se endnu flere børn og unge med angst og depression end vi regner med.

Den nugældende ordning, der tilbyder gratis psykologhjælp til 18-20-årige, har indtil nu affødt lange ventelister hos landets psykologer – ventelister, som ikke vil forsvinde, men som kun vil blive længere med den kommende ordning, der omfatter en langt bredere aldersgruppe.

Ventetiden er i særdeleshed skadelig for de unge, som ofte har brug for hjælp her og nu. Og hvis ordningen fremadrettet også vil gælde for børn helt ned til 6-års alderen, som naturligt er mere sårbare, vil hurtig hjælp være endnu mere afgørende.

Samtidig er udfordringen med psykologordningen, at de unge skal have en henvisning fra egen læge med diagnosen let til moderat depression eller angst for at få tilbudt gratis hjælp. Som forældre til et barn eller ung i mistrivsel er man altså nødt til at vente til, at barnet har fået det så tilpas dårligt, at der kan sættes en diagnose på papir.

Med rekordlange ventetider og kravet om en diagnose er psykologordningen altså ikke en del af den forebyggende indsats, som bør være af høj prioritet, hvis den nye regering har ambitioner om at forebygge psykisk sygdom hos børn og unge. Ordningen er ikke en langsigtet og holdbar løsning. Den er snarere et plaster på et åbent sår.

Derfor må vi i Dansk Psykoterapeutforening opfordre politikerne til at prioritere en forebyggende indsats for børn og unge, når arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien går i gang. Indsatsen kan med fordel ske allerede i folkeskolen, så hjælpen til børn og unge bliver så nær og let tilgængelig som muligt.

En tidlig indsats kan forebygge, at problemer udvikler sig til sværere psykiske lidelser. Men det kan kun ske, hvis kommunerne får lov til at prioritere forebyggelse som en kerneopgave.

I flere af landets kommuner har vi set, hvordan folkeskoler har ansat trivselsvejledere til at hjælpe de mange børn og unge, der mistrives. For blot få år siden havde man eksempelvis ansat psykoterapeuter med baggrund som lærere på en række folkeskoler i Helsingør Kommune, der kunne tilbyde hjælp og støtte til eleverne direkte på skolen. De tog de sig af elevernes psykiske udfordringer som angst, selvskade og lavt selvværd i tæt samarbejde med forældre, lærere og det øvrige PPR-personale. Indsatsen var en stor succes, fordi den hurtige hjælp var med til at forebygge, at problemerne eskalerede og ikke udviklede sig til sværere psykiske lidelser.

Den store udfordring er, at forebyggende indsatser som dem i Helsingør Kommune gang på gang bliver genstand for besparelser, når indsatserne rækker ud over kerneopgaven på området. Det er absurd, når børn og unges mistrivsel er større end nogensinde før, og når antallet af patienter i børne- og ungepsykiatrien er steget voldsomt på bare få år.

Tilbuddet om gratis psykologhjælp vidner om gode intentioner fra politikerne, men i praksis kommer det ikke nok børn og unge til gavn. Hvis vi for alvor skal forhindre udviklingen af psykiske lidelser, skal indsatsen ske langt tidligere og være lettere tilgængelig for de unge. Diagnose eller ej.

Derfor mener jeg, at børn og unge, der mistrives, skal tilbydes hurtig og effektiv hjælp allerede i folkeskolen. Men hvis det skal lykkes, kræver det, at politikerne giver kommunerne nogle økonomiske rammevilkår, der gør det muligt at prioritere forebyggelse som en kerneopgave. Det håber jeg, at regeringen, KL og Regionerne vil tage med i det kommende arbejde med 10-års planen for psykiatrien.