Feedback Informed Treatment – Foredrag med Scott Miller

 

Dansk Psykoterapeutforenings 25 års Jubilæumskonference
15. september 2018 kl. 11.15 – 12.45
Konventum, Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør

 

Vil du blive bedre til at evaluere processen og udfaldet af dine behandlingsforløb, så du kan forbedre både kvaliteten og effektiviteten i din behandling?

Så kom til foredrag med den amerikanske psykolog Scott Miller, der vil undervise i sit evidensbaserede dialog- og evalueringsredskab FIT (Feedback Informed Treatment). Et redskab, der er udviklet med henblik på at kvalitetssikre og effektivisere vores arbejde uanset behandlingsmetode. FIT kan således både anvendes af dig, der arbejder med individuel behandling, misbrugsbehandling, familiebehandling eller er behandler i psykiatrien.

Forskning fra flere randomiserede kliniske forsøg dokumenterer, at denne enkle, transteoretiske tilgang så meget som fordobler effektiviteten af behandlingen samtidig med, at omkostningerne reduceres.

FIT er et simpelt, evidensbaseret og pålideligt redskab, der kan optimere effektiviteten af behandlingen. Metoden er baseret på, at man som behandler modtager løbende feedback til empirisk at skræddersy sine tilbud til de enkelte klienter eller patienters behov og egenskaber.

 

Ved Scott Millers foredrag vil du høre om:

 

  • De forskningsbaserede faktorer, der er ansvarlige for klientændringer i behandlingen, uanset faglig disciplin eller foretrukket behandlingsmodel
  • Systematiske måder at vurdere klienternes opfattelse af fremskridt og tilfredshed på, så terapien kan blive empirisk skræddersyet til individets behov og egenskaber
  • Enkle og pålidelige metoder til evaluering af proces og udfald i behandlingen
  • Tre måder at beskrive brugen af oplysningerne om session-by-session-effekt på for at forbedre de tilbud og ydelser, du leverer til dine klienter

 

Tilmeld dig og køb billet til Jubilæumskonferencen her

 

 

Om Scott Miller

Amerikanske Scott Miller er psykolog og medgrundlægger af Center for Clinical Excellence. Han er desuden co-direktør for Institute for the Study of Therapeutic Change. Scott Miller har været medforfatter til en lang række artikler og bøger, blandt andet Escape from Babel og The heart & soul of change. Scott Miller er medudvikler af FIT (Feedback informed treatment), som er et evidensbaseret dialog– og evalueringsredskab, der er udviklet til professionelle behandlere og kan anvendes i alle behandlingsforløb.