Foreningen

Når man søger psykoterapeutisk assistance, er det vigtigt, at man finder den rette hjælp. Derfor er der god grund til at se sig godt for. Hvem kan man trygt henvende sig til? Hvem har til­strækkelig psykoterapeutisk uddannelse? Og hvad med erfaring? 

I Danmark er der desværre ingen regler for, hvornår man må betegne sig som psykoterapeut. Det betyder, at alle og enhver med ingen eller kun lidt uddannelse uhindret kan sætte et skilt på døren og begynde at tage klienter.

Et af Dansk Psykoterapeutforenings vigtigste formål er at sikre kvali­teten af psykoterapeutisk arbejde og gøre det nemmere og mere trygt at finde frem til en veluddannet og erfaren psyko­terapeut. 

Dansk Psykoterapeutforenings kriterier for uddannelse.

Dansk Psykoterapeutforening stiller store krav til medlemmernes uddannelse, og hver eneste ansøger gennemgår en omhyggelig optagelsesprocedure.

Vores medlemmer skal have en grunduddannelse, der er relevant for en psykoterapeut. Det vil sige, at den skal have en "mellemmenneskelig" karakter. Det vil typisk være som læge, socialrådgiver, sygeplejerske, psykolog, ergoterapeut eller fysioterapeut. En uddannelse indenfor undervisningssektoren eller som præst kan også være relevant. Grunduddannelsen skal være mindst 3-årig.

Oven i grunduddannelsen skal medlemmerne have en psykoterapeutisk efteruddannelse fra et evalueret psykoterapeutisk institut. Den psykoterapeutiske uddannelse skal vare i mindst fire år og skal mindst indeholde de vejledende kriterier, der er opstillet af Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet for en psykoterapeutisk efteruddannelse. (Se under "Optagelse")

Uddannelsens kvalitet skal kunne godkendes af Dansk Psykoterapeutforenings optagelsesudvalg.

Opfylder man ovennævnte kriterier, kan man søge om optagelse i foreningen.

Notat om afgrænsning af og definition af psykoterapi.

Notat om afgrænsning af og definition af psykoterapi til Psykoterapeutforeningens bestyrelse

1. Afgrænsning af psykoterapi

Dr. med. Jørgen Nystrup anfører:

”Psykoterapi tjener to hovedformål:

·         Behandling af psykisk lidelse

·         Personlig udvikling, herunder bearbejdelse af tab og traumer.

Det foregår i begge tilfælde ved hjælp af professionel samtale baseret på psykologisk teori.

Ved psykoterapi kræves der et samarbejde mellem terapeut og klient/patient, som bedst kan beskrives som en kontrakt med gensidige forpligtelser til at mødes re­gelmæssigt over et vist tidsrum...

I betegnelsen ”professionel psykoterapeutisk sam­tale” ligger, at psykoterapeuten har en relevant psykoterapeutisk uddannelse. Den psykoterapeutiske samtale bør som en selvfølge være medmenneskelig, men den for­udsætter derudover anvendelse af indlærte teorier og teknikker” (Nystrup: 1997: 5 - 6).

Peter Elsass, professor ved Psykologisk Institut, Københavns Universitet, lægger vægt på forskellen mellem psykoterapi og samtaler, idet psykoterapi kræver en spe­ciel efteruddannelse. Grundlaget for psykoterapi er, at der til behandlingen er knyttet en psykologisk teori samt en person, der er uddannet i denne teori (Elsass, 1993: 396).

Elsass behandler herefter det terapeutiske (super)marked og giver en oversigt over forskellige psykoterapeutiske metoder.

Esben Hougaard, professor ved Psykologisk Institut, Århus Universitet, slår indled­ningsvis fast, at psykoterapi er en behandling ved hjælp af psykoterapeutiske metoder svarende til, at beskrivelsen er ensbetydende med psykologisk behandling, og at dette kan ud­øves af adskillige faggrupper inden for det sociale og sundhedsmæssige område af f.eks. psykiatere, psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker som de bedst etablerede (Hougaard, 2004: 27). Han påpeger endvidere, at det måske er vanskeligt at afgrænse og definere psykoterapi, fordi der er forskelle i retningernes meta-teoretiske perspektiver. Hou­gaard giver ikke en selvstændig definition på psykoterapi, men henviser til andres de­finitioner, der understøtter Nystrup og Elsass.

2. Overvejelser om psykoterapiens kliniske strategi

Psykoterapiens kliniske strategi bygger på principper, der påvirker og under­støtter klienten med det formål, at klienten kan orientere og nyorientere sig i såvel den indre som ydre verden.

Psykoterapien er en professionel profession, der udfolder sig, når en person, som har brug for støtte og omsorg i en periode, mødes med en professionel samtalepartner. Parterne har begge en fælles og relevant forventning om, at den proces, der skal igangsættes, har et sikkert og trygt forløb og vil fremme positive resultater for klien­ten.

De processer, som igangsættes inden for den psykoterapeutiske opgave, indebærer, at også psykoterapeuten kan orientere sig i det samme felt som klienten – nemlig sin egen indre og ydre verden. Hvis samarbejdet skal være båret af professionel medvirken, må psykoterapeuten kunne orientere sig i de relevante og sammenhængende psykologiske teorier. Dels hjælper denne orientering til effektiv og sikker håndtering af samspillet, og dels forhindres tilfældigheder og risiko for skadevoldende interventioner mindskes. Da klienten for­venter både en konsistent og sufficient proces, må den kliniske strategis principper bygge på solide og holdbare psykologiske teorier. Disse teorier må samtidig være forenelige med psykoterapeutens epistemologiske ståsted, kulturforståelse samt værdigrundlag som menneske.

Teorier og epistemologi er sjældent operationaliseret til direkte anvendelse i sam­spillet med en anden, men indsigt og erkendelse må forenes i den kliniske strategi, som psykoterapeuten anvender i sin intervention. Elementerne i denne triade af er­kendelse, teori og klinisk strategi må være forbundne, når rammerne for den psyko­terapeutiske session sættes. Triaden sikrer tryghed for både klienten og psykotera­peuten, der også her finder både konsekvens og retning for psykoterapien.

Det er i valget af klinisk strategi, at det afgøres, hvordan terapeutens spørgsmål og interventioner skal formes. Den kliniske strategi afgør også, hvordan og hvornår psykoterapeuten skal evaluere virkningen af den måde, som interventionen påvirker klienten (og psykoterapeuten). Den klini­ske strategi skaber de egentlige rammer for afdækning, valg af interventionsform, ef­fektevaluering og selve behandlingsforløbet. Den kliniske strategi udmøntes i forskel­lige teknikker, som kunne kaldes hjælpeværktøjer. Teknikkerne har forskellige formål og anvendes i overensstemmelse med kontekst og problemfelt. Den kliniske strategi indeholder endvidere rammerne for indikation og kontraindikation. En teknik i sig selv er ikke en klinisk strategi, men den kan kategoriseres under den kliniske strategi.

3. Definition

Psykoterapi udøves gennem en psykologisk kontrakt (forventningsafstemning) mellem psykoterapeut og klient. Klienten kan forvente, at kontraktens professionelle part udøver psykoterapien på baggrund af en professionel relevant psykoterapeutisk efteruddannelse, og at denne har erfaring af en vis længde.

Endvidere forudsættes, at psykoterapeuten tager ansvar for de processer, som initieres af denne i det psykoterapeutiske forløb, løbende opdaterer egen viden og bearbejder egne oplevelser igennem supervision eller refleksion med anden fagperson (Jævnfør Scott Millers forskning om effektive og dygtige psykoterapeuter: At de er i stand til at reflektere over deres arbejde i relation til deres metoder og teori).

Psykoterapi baserer sig på:

·         Epistemologi (læren om erkendelse)

·         Kulturforståelse

·         Psykologisk teori

·         Psykoterapeutisk teori, strategi og metodologi

·         Psykoterapeutiske teknikker

Af denne grund kan anvendelse af psykoterapeutiske teknikker i sig selv ikke kaldes psykoterapi.  

Psykoterapi kan kun udøves, når alle fem dele indgår i det psykoterapeutiske grundlag.

Af samme grund adskiller psykoterapi sig fra almindelige strukturerede samtaler og i mange henseender fra coaching.

Bent Hansen

Aut.cand.psych

Tiltrådt af bestyrelsen for Dansk Psykoterapeutforening, 3.decmber, 2012.

Etik

Psykoterapi er et fag, der stiller store krav til terapeutens etiske holdninger og menneskelige værdigrundlag. Derfor har Dansk Psykoterapeutforening udarbejdet et sæt etiske regler, som medlemmerne er forpligtede til at overholde. Medlemmerne forpligter sig desuden til at holde sig fagligt ajour med kurser og supervision.
Foreningen har et permanent etikudvalg.

Hvordan kan man finde os

Som medlem af Dansk Psykoterapeutforening har man ret til at præsentere sig som Medlem af Dansk Psykoterapeutforening eller som Psykoterapeut MPF. Kig efter denne forkortelse, når du søger efter en psykoterapeut eller brug vores liste over psykoterapeuter - så er du sikker.

Dansk Psykoterapeutforening har en fortegnelse over medlemmernes tilbud om terapi, supervision m.v. som opdateres løbende. Se under: Find en psykoterapeut.