Ilse Sand

Aarhus
Vejledning til introverte og til særligt sensitive mennesker
Adresse

Filmbyen 21 - 8000 Aarhus

Telefon

24809982

Profil

Præsentation

Jeg har skrevet 8 bøger, hvoraf flere er bestsellere i udlandet.

Her kommer de andre danske tilter:

1. Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle,
2. Find nye veje i følelsernes labyrint,
3. Kom nærmere – om kærlighed og selvbeskyttelse,
4. Værktøj til hjælpsomme sjæle – især for særligt sensitive, som hjælper professionelt eller privat,
5. Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening,
6. Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation – eller give slip.
7. “Venlige øjne på dig selv – slip dårlig samvittighed” udkom på Gyldendal i marts 2020
8. Sig hej til din skam. En bog om at slippe frygten for at være forkert. Gyldendal 2021

Bøgerne kan bestilles hjem hos din lokale boghandler eller på nettet fx via Saxo.com

Min praksis er midlertidigt lukket, men de mest typiske problemer, vi løber ind i, giver jeg råd om i bøgerne.

Hvis du læser bøgerne, inden du begynder i et forløb i psykoterapi, vil du kunne klare dig med et færre antal timer. I nogle tilfælde, finder du selv redskaber til at forløse problemet, mens du læser bøgerne.

Nedenfor har jeg listet forskellige typer af problemer op og henvist til de bøger, der har råd i netop disse situationer.

Utilfredshed med – eller forvirring over – dine følelser
Hvis du har svært ved at forstå – eller holde af – dine egne følelser, kan du i bogen “Find nye veje i følelsernes labyrint” finde råd om, hvordan du kan forstå dine følelser, lægge afstand til dine tanker, håndtere angst og vrede og finde ind til dine inderste ønsker.

Problemer med relationer
Bogen “Savner du én? – guide til at hele en beskadiget relation eller give slip”, giver råd om, hvordan du kan genoprette en relation, der er blevet kølig eller kedelig. Den har også et bud på, hvornår det er bedre at give slip, og hvordan du bedst muligt kan gøre det.
Bogen “Kom nærmere – om kærlighed og selvbeskyttelse” kan gøre dig opmærksom på, hvornår du lægger afstand til andre for at passe på dig selv. Hvis du bliver klar over, at du lægger afstand i en relation, hvor du ellers gerne vil være nær eller intim, kan du vælge at sænke paraderne, så du bliver mere glad og tilfreds i relationen.
Bogen “Elsk dig selv” har et kapitel om, hvordan du kan skifte mellem forskellige grader af kontakt, så du bedre kan styre, hvor let eller dyb, du ønsker, din kontakt med forskellige mennesker skal være.
Bogen “Find nye veje” har et kapitel om, hvordan du kan spare på forklaringerne og udvide dit selvbillede, så du kan blive mere rummelig overfor dig selv og slappe mere af sammen med andre.

Hvis du føler dig utilstrækkelig, træt eller deprimeret
I så fald har du nok lidt for let ved at få dårlig samvittighed. Hvordan du kan undersøge og rydde op i dine skyldfølelser, kan du læse om i bogen ”Venlige øjne på dig selv – slip dårlig samvittighed”. Her finder du redskaber, som kan hjælpe dig til at give slip på den overdrevne del af din dårlige samvittighed og blive venligere stemt mod dig selv.

At finde sig til rette i livet som introvert eller særligt sensitiv
Hvis du er introvert eller særligt sensitiv, vil du opleve, at nogle af dine problemer forsvinder, når du sætter dig ind i din type og indretter dit liv, så det kommer i større overensstemmelse med hvem du er.

Tag eventuelt introvert test her: https://ilsesand.dk/introvert/introvert-test-hvor-introvert-er-du/
Eller test om du er særligt sensitiv her: https://ilsesand.dk/saerligt-sensitive-mennesker/selvtest/

Bøgerne “Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle” og “Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening” samt “Værktøj til hjælpsomme sjæle – især for særligt sensitive, som hjælper professionelt eller privat ” giver råd og vejleding i, hvordan du bedst muligt kan indrette dig i livet, hvis du er introvert eller særligt sensitiv.

Hvis du bliver udmattet af at hjælpe andre.
Læs bogen “Værktøj til hjælpsomme sjæle – især for særligt sensitive, som hjælper professionelt eller privat”. Den kan hjælpe med at sætte grænser, samt hjælpe mere effektivt, så du ikke bare bliver en sovepude, for den, du hjælper, men kan yde en hjælp, der kan gøre en forandring.

Terapeutiske Behandlinger
  • Sorg/tab
  • Særlig sensitiv
Terapiformer
  • Undervisning/kurser