Christina Johansen - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Christina Johansen
København K

Christina Johansen

Telefon

TERAPI FOR ET SUNDERE FØLELSESLIV Kæmper du med tristhed, bekymring eller manglende livsglæde? Tynges du af problemer med selvværd, selvkritik eller svære følelser? Har du relationer i dit liv, som er vanskelige for dig?​​ Står du midt i en eksistentiel krise eller over for et svært valg? Så kan jeg måske hjælpe dig. Jeg tilbyder et trygt rum for en fortrolig samtale om de vanskeligheder og problemer, der udfordrer dig i tilværelsen som helhed. Mine psykoterapeutiske tilgange er videnskabeligt baserede, dvs. at tilgangene er udviklet af forskere, der har studeret, hvilke metoder der giver de mest positive resultater i et terapeutisk forløb. HVEM ER JEG? Jeg er født i 1972, gift, mor til to børn og bor på Frederiksberg. Min psykoterapeutiske grunduddannelse har jeg fået gennem den 4-årige uddannelse i emotionsfokuseret terapi hos EFT-instituttet i København. Efterfølgende har jeg også uddannet mig inden for kognitiv terapi og fordybet mig i eksistentiel terapi. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og kan derfor kalde mig psykoterapeut MPF. Det er er et kvalitetsstempel, som betyder, at jeg lever op til en række kvalitetskriterier hvad angår min uddannelse og erfaring som psykoterapeut. Udover at være uddannet psykoterapeut er jeg akademisk uddannet cand.mag. i dansk og filosofi. Jeg har undervist på universitets- og gymnasieniveau gennem en årrække. OM EMOTIONSFOKUSERET TERAPI (EFT) EFT kan hjælpe dig til at blive bedre til at være opmærksom på, udtrykke, acceptere og regulere dine følelser, og at kunne reflektere over dem for at danne mening. Derved kan du støttes til at kunne bruge dine følelser som et pålideligt navigationsapparat, der tjener dig hensigtsmæssigt. EFT er evidens-baseret, dvs. at metoden hviler på veldokumenterede forskningsresultater. EFT har vist sig yderst effektiv i ændringen af svære følelser og uhensigtsmæssige mønstre i menneskers liv.
Jeg praktiserer følgende terapiformer Emotionsfokuseret terapi