Studentermedhjælper søges pr. 1. september

Ansøgningsfristen er overskredet. Jobbet kan ikke længere søges!

 

Vi søger lige nu en studentermedhjælper, ca. 5-10 timer om ugen efter aftale, til at hjælpe os med at løse opgaver af varierende karakter i vores sekretariat beliggende centralt i København. Stillingen er foreløbig frem til sommeren 2021.

Da vi er et lille sekretariat med store ambitioner og mange forskelligartede opgaver, har vi brug for dig, der er selvstændig, fleksibel, med på det meste og villig til at tage ansvar.

Du kommer både til at lave ad hoc opgaver, såsom at tage telefonen, kopiere og pakke, sende breve ud, dække op til møder, tage dig af indkøb o.l. Ligesom du også vil kunne få opgaver af faglig karakter alt efter dine interesser og kompetencer. Det er en klar fordel, hvis du har erfaringer fra et lignende job.

Vi søger dig, der er ved at gøre din bachelor færdig eller er i starten af din kandidat. Vi forestiller os, at du læser kommunikation og/eller psykologi eller andre relevante fag.

I Dansk Psykoterapeutforenings sekretariat får du et job i den største brancheorganisation for psykoterapeuter i Danmark. Vi repræsenterer flere end 2000 medlemmer, der alle er tofaglige; dvs. alle har mindst en grunduddannelse på bachelor-niveau, mindst tre års erhvervserfaring og en fireårig efteruddannelse som psykoterapeut bag sig.

Ud over de forskellige kontoropgaver, du kommer til at få ansvaret for, er det en fordel, hvis du er interesseret i at bidrage til sekretariatets faglige arbejde. Det kan være at:

  • Holde øje med interessante vinkler for psykoterapeuter og ideer til at formidle dem
  • Bidrage til planlægning af deltagelse på Folkemødet 2021
  • Hjælpe med research, informationssøgning, sociale medier

Vi bor i dejlige lokaler i indre København:
Vandkunsten 3, 1467 København K

Du kommer til at dele kontor med et hold søde og engagerede kollegaer, der alle er klar til at lære fra sig, og som vil gøre hver deres til, at du får en god og læringsrig tid hos os

Start
Vi har brug for dig fra 1. september 2020. Det er en fordel, hvis du kan være med på vores generalforsamling d. 5. september i Odense.

Spørgsmål? 
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Vibeke Lubanski
M: vl@dpfo.dk T: 71960633

 

Se mere på www: https://psykoterapeutforeningen.dk/

 

Send en kort motiveret ansøgning og CV hurtigst muligt til kontakt@dpfo.dk

Ansøgningsfristen er torsdag d. 20. august kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.

Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge.