Kompliceret sorg bør behandles med psykoterapi – ikke medicin

Af Trine Hauberg
4. april 2017

 

De sundhedsprofessionelle er ikke rustet til at behandle mennesker, der udvikler kompliceret sorg som følge af dødsfald i familien. Det vil psykoterapeut MPF og direktør i Børn, Unge & Sorg, Preben Engelbrekt, lave om på ved at udbrede ny viden og sikre evidensbaserede terapeutiske behandlingsmetoder

 

Psykoterapeut MPF Preben Engelbrekt er direktør i Børn, Unge & Sorg,
der tilbyder støtte og terapi til børn og unge under 28 år, der lider af kompliceret sorg

 

Børn og unge, der mister en forælder eller søskende, er i risiko for at blive så syge af sorg, at den invaliderer deres tilværelse, trivsel og hverdag. Derfor har den selvejende institution Børn, Unge & Sorg siden 2000 tilbudt gratis støtte og terapi til børn og unge under 28 år, der lider af kompliceret sorg.

”Det er en smertefuld sorgproces, man skal igennem, hvis man som barn eller ung mister et nært familiemedlem. Normalt vil de voldsomste sorgsymptomerne aftage efter et halvt år, men hvis sorgen varer ved i længere tid og er så belastende, at den hæmmer barnet eller den unge i at have en normal hverdag, kan der være tale om kompliceret sorg. Og her er der behov for terapi,” siger Preben Engelbrekt, der er psykoterapeut MPF og direktør i Børn, Unge & Sorg.

Mange sundhedsprofessionelle, der er i kontakt med de unge i hverdagen har dog, ifølge Preben Engelbrekt, svært ved at skelne mellem almindelig sorg, kompliceret sorg og depression.

”I WHO arbejdes der i øjeblikket på, at kompliceret sorg, også kaldet vedvarende sorglidelse, bliver en selvstændig diagnose fra 2018. I Danmark er vi dog endnu ikke klædt på til at skelne mellem normal og kompliceret sorg. Vi har heller ikke evidensbaserede metoder til, hvordan man behandler kompliceret sorg – hverken som læge, psykoterapeut eller psykolog. Og det er et kæmpe problem.”

 

Fejlbehandling med medicin

På grund af den manglende viden kommer mange sundhedsprofessionelle, ifølge Preben Engelbrekt, til at forveksle kompliceret sorg med enten almindelig sorg eller depression. Derfor ender nogle sørgende, der har kompliceret sorg, med at blive fejlbehandlet med antidepressiv medicin eller får tilbudt terapi for tidligt i sorgprocessen.

”En undersøgelse fra KORA viser, at ældre, der har mistet en ægtefælle, ofte får antidepressiv medicin af deres praktiserende læge. Antidepressiv medicin kan virke på depression. Men har man ikke en depression, virker medicinen ikke på kompliceret sorg. Samtidig risikerer folk, der er i en naturlig sorgproces, at udvikle kompliceret sorg, hvis de kommer i terapi. Der er derfor stærkt behov for at udbrede mere viden og efteruddanne fagprofessionelle, så patienter og klienter bliver behandlet korrekt – og ikke som i dag, hvor vi både under-, over- og fejlbehandler sørgende. Mennesker med normal sorg skal ikke i terapi” siger Preben Engelbrekt.

 

Mere viden og uddannelse

For at sikre mere viden om kompliceret sorg arbejder det nyoprettede Det Nationale Sorgcenter, i regi af Børn, Unge & Sorg, i øjeblikket på at indsamle og formidle viden om sorg og sorgarbejde til fagprofessionelle, der er i kontakt med de sørgende til hverdag i regioner og kommuner. Det gør de blandt ved at teste deres terapeutiske metoder for at sikre en evidensbaseret behandling. Efterfølgende skal metoderne afprøves i samarbejde med bl.a. PPR og en række kommunale børne- og familiehuse. Her skal fagpersonalet uddannes i metoden, så de er rustet til at spotte og hjælpe børn og unge med kompliceret sorg.

Der skal desuden udarbejdes kliniske retningslinjer til sygeplejersker, læger og psykologer. Retningslinjer, der vejleder i, hvordan man forebygger, identificerer og behandler kompliceret sorg.

”Målet er, at vi får udviklet og udbredt de evidensbaserede terapeutiske metoder, så mennesker med kompliceret sorg får den rigtige behandling. Derfor ligger der en vigtig indsats for os forude i regionerne og kommunerne. Men også de privatpraktiserende læger, psykoterapeuter og psykologer kan have gavn af mere uddannelse og viden, og det kan man blandt andet få gennem kurser, supervision og efteruddannelse,” siger Preben Engelbrekt.

I efteråret 2017 åbnes der blandt andet for en ny sorgrådgiveruddannelse, som er en uddannelse under Metropol iværksat i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter. Derudover har Børn, Unge & Sorg udviklet et gratis webunivers for sundhedsprofessionelle, der vil vide mere om, hvordan de kan hjælpe forældre med at støtte deres børn, når et nært familiemedlem er alvorligt syg.

Psykoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle kan tage det gratis e-læringskursus via Børn, Unge & Sorgs webunivers her

 

Fakta om Børn, Unge & Sorg

  • Børn, Unge & Sorg hjælper ca. 1300 børn og unge om året. Heraf kommer 70 pct. i forbindelse med dødsfald, mens 30 pct. kommer efter alvorlig sygdom, typisk hvor familiemedlemmet er døende eller behandlingen er opgivet
  • For børn og teenagere strækker et behandlingsforløb sig typisk over et halvt år med først 5-8 individuelle samtaler og herefter et gruppeforløb, som kører over 10 gange
  • Er man mellem 20 og 27 år og i risiko for at udvikle kompliceret sorg, bliver man tilbudt et forløb på 18 gange i en lukket terapigruppe. Har man udviklet kompliceret sorg, bliver man tilbudt op til et års behandling i åben terapigruppe.
  • For de unge 20-28 årige, der er i en naturlig sorgproces, tilbyder Børn, Unge & Sorg samtalegrupper med frivillige unge – eller landsdækkende tilbud via Chat, Brevkasse og telefonrådgivning.

 

Hvad kendetegner sorg?

Ved alle sorgreaktioner er det normalt og naturligt, at der er:

  • følelsesmæssige reaktioner – fx længsel, tomhed, vrede, hjælpeløshed, ensomhed mv.
  • fysiske reaktioner – fx søvnproblemer, hovedpine, manglende energi, kvalme, mavepine, hjertebanken, åndenød mv.
  • adfærdsmæssige reaktioner – fx social isolation, gråd, irritabilitet, sårbarhed, afhængighed, opfarenhed, ændrede seksualvaner
  • kognitive reaktioner – fx nedsat koncentration, manglende beslutningsevne, tab af fremtidsperspektiv, undgåelse af minder, forstyrrelser af perception
  • eksistentielle reaktioner – fx meningsløshed, identitetstab, isolation, oplevelser af uretfærdighed mv.

 

Hvad er kompliceret sorg?

  • Kompliceret sorg er, når sorg bliver ved. Når den ikke aftager. Det vil sige, når den sørgende i mere end seks måneder oplever en så intens sorg, at vedkommende har svært ved at fungere i hverdagen.
  • Forskning viser, at hver tiende ikke lærer at leve naturligt med sorgen. De rammes af kompliceret sorg og får deres tilværelse, trivsel og hverdag invalideret af det tab, de har lidt.
  • På børne- og ungeområdet er der lignende resultater, der fremhæver, at der kan være en yderligere gruppe på 10 – 20 %, som er i risiko for at udvikling kompliceret sorg.