Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en terapiform udviklet af Adrian Wells, der er professor på Manchester Universitet. Terapiformen tager afsæt i kognitiv adfærdsterapi, men de to terapiformer adskiller sig på afgørende punkter fra hinanden. Metakognitiv terapi har ligeledes fokus på vores kognition, vores tænkning, og ligesom i kognitiv adfærdsterapi betragter man i metakognitiv terapi vores tanker som et bindeled mellem det vi oplever, og det vi føler. Vores tanker påvirker altså, hvad vi føler. Metakognitioner er de tanker, vi gør os om vores tanker, og de er et udtryk for, at vi er bevidste om vores tænkning. Derfor har vi også mulighed for at regulere den.

Den metakognitive terapi interesserer sig for, hvordan vi tænker. Det vigtige er ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på disse tanker. Hvor kognitiv adfærdsterapi har fokus på at ændre dine tankemønstres indhold og dine handlinger, så du tænker anderledes om og handler anderledes i en given situation, så har metakognitiv terapi fokus på, at du skal give de negative og svære tanker mindre opmærksomhed. Ved at lade disse tanker fylde mindre og ved at tænke på noget andet, kan dine følelser også ændre sig. Terapien hjælper dig således med at flytte dit fokus.

Metakognitiv terapi ses ofte anvendt imod stress, angst, depression og lavt selvværd.

 

Det kognitive opmærksomhedssyndrom

I metakognitiv terapi er det en central pointe, at det ikke er forekomsten af negative tanker, der er skadelig for os, men et spørgsmål om den tid, vi bruger på at tænke tanker, som f.eks. gør os urolige og bekymrede. En masse forskellige tanker vil uundgåeligt dukke op i vores hoveder hele tiden, men jo mere tid vi giver dem, jo mere plads giver vi dem. At give negative tanker unødigt meget tid kaldes ”det kognitive opmærksomhedssyndrom” (forkortes CAS). Der er således i terapien et fokus på de indbyrdes forbindelser, der er mellem den mængde tid, vi bruger på at tænke på vores tanker, den betydning vi tillægger dem, og hvordan vi har det. Men også vores reaktion på dem, når de opstår, kan blive en udfordring.

Vores metakognitive overbevisninger styrer vores strategier for at regulere følelser og er derfor afgørende for, hvordan vi reagerer på vores tanker. Der skelnes i metakognitiv terapi mellem positive og negative metakognitioner. Vi kan knytte positive og negative metakognitioner til f.eks. det at bekymre sig. Positive metakognitioner er de fordele vi forbinder med at bekymre os og de negative metakognitioner er de ulemper vi forbinder med at bekymre os.

Metakognitiv terapis formål er at ændre vores opmærksomhed. For giver vi ikke de negative tanker tid, lader dem være uden at reagere på dem, vil de blot være flygtige tanker, der forsvinder igen, ligesom alle andre tanker, der opstår. Vi kan ikke forhindre tanker i at opstå, men vi kan beslutte, om vi vil reagere på dem. Derfor er et nøgleord i metakognitiv terapi kontrol. Det handler om at kontrollere, hvilke tanker vi tildeler opmærksomhed, om at koncentrere opmærksomheden på noget andet. Har man svært ved at regulere sin opmærksomhed på svære tanker, kan det medføre og fastholde psykiske problematikker.

 

Hvordan foregår metakognitiv terapi?

Det er metakognitionerne – det du tænker om dine tanker – som terapeuten forsøger at hjælpe dig med at ændre, da det er dem, der giver anledning til de uhensigtsmæssige tanke-og opmærksomhedsmønstre. Formålet er, at du bliver klar over, at fokusset på f.eks. grublerier og bekymringer påvirker dit velvære, fordi disse tanker blot er med til at fastholde eller forstærke bekymringer og andre ubehagelige følelser. Terapien har ligeledes til formål at vise dig, at du selv har kontrollen over, hvordan du reagerer på dine tanker – og at det ikke er tankerne, der kontrollerer dig. Erfaringen af at have kontrol vil give dig mulighed for at formindske den tid, du tildeler negative tanker som for eksempel bekymringer.

Terapeuten støtter dig i at undersøge, hvilke bevæggrunde du har for at håndtere tankerne, som du gør og støtter dig i at skabe en række nye strategier til at håndtere negative tanker og kontrollere opmærksomheden. Det kan være i form af frakoblet opmærksomhed og/eller bekymringsudsættelse. Du får altså trænet din opmærksomhed, men du får også træning i at udsætte dine bekymringer til et senere tidspunkt. Ved at planlægge et kortere tidsrum på dagen, hvori du tillader dig selv at være f.eks. bekymret, oplever du at have kontrol over dine tanker.

Du bliver opmærksom på, at der er forskel på tanke og virkelighed – dine tanker er bare tanker. Som en del af et metakognitivt terapiforløb vil indgå såkaldt eksponering, som også er kendt i kognitiv adfærdsterapi. Man eksponeres eksempelvis for situationer, man ellers søger at undgå.

Kilder: