Hotlinen – en stor succes!

Vi fik ideen til hotlinen sidste fredag og inden weekenden var omme havde mere end 300 terapeuter meldt sig på banen. Det er så stærkt! Og onsdag havde vi de første samtaler igennem.

Sekretariatet har haft travlt med at se på mails, fordele tider, sætte hjemmesiden op og lave pressemateriale. Vi har nu fordelt tiderne, så godt vi kunne og alle, der har fået en tid i skemaet, har fået besked i en mail.

Har du ikke fået en besked, er det fordi vi stadig har mails fra mere end 100 terapeuter, der har meldt sig på banen, som vi ikke har tider til. Et luksusproblem!

Vi vil gerne benytte dette nyhedsbrevet til at sende jer en stor tak for jeres engagement og vilje til at hjælpe. Da vi ikke er så mange i sekretariatet, må vi hele tiden prioritere vores tid, og vi har valgt at prioritere pressearbejdet for at synliggøre vores tilbud og vores stærke faglighed til omverdenen fremfor at få svaret jer alle på jeres mails. Vi håber på jeres forståelse.

Der er stadig enkelte tider tilbage, særligt i weekenderne, så gå ind og se på skemaerne, – de ligger alle på vores hjemmeside nu, – og byd meget gerne ind, der hvor der er huller!

Efter påske vil vi evaluere på tilbuddet – og på verdenssituationen, og se om der er behov for at fortsætte med hotlinen lidt endnu.

Se hotline