Forældreansvarsloven – lang version

Dansk Psykoterapeutforening gør opmærksom på, at nedenstående er generel information, som gives uden ansvar fra foreningen.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at nedenstående informationer vedr. forældreansvarsloven, gælder for de af Dansk Psykoterapeuts medlemmer, som ikke er omfattet af statslige eller kommunale ansættelser. Psykoterapeuter uden for det statslige og kommunale retssystem befinde sig i en gråzone på mange områder og på enkelte er der nogle klare regler bl.a. i forældreansvarsloven og loven om tavsheds- og underretningspligten. Det er dog Dansk Psykoterapeutforenings klare anbefaling til alle medlemmer at henholde sig til de retningslinjer og love, der er gældende for statsanerkendte behandlergrupper.

Forældreansvarsloven blev vedtaget i Folketinget i 2007. Loven beskriver de mange regler og forpligtelser, der knytter sig til forældres generelle ansvar for deres børns trivsel og udvikling.

Særligt vigtigt for psykoterapeuter er regler og forpligtigelser i forbindelse med forældres skilsmisse eller samlivs ophør, da det ofte er i den forbindelse psykoterapeuter møder børn, unge og deres forældre i praksis.

Der er tale om børn ml 0-18 år og der benyttes betegnelsen “barn” generelt om de 0-18 årige. Der er dog i lovgivningen nogle forskellige regler ift barnets alder.

 

3 grundprincipper i forældreansvarsloven:

 

  1. Barnets ret til to forældre. Herunder gælder barnets ret til samvær med den forældre, som det ikke bor hos. Det er ikke længere forældrenes ret til samvær med barnet, der er gældende.
  1. Barnets bedste. Det betyder, at alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er barnets tarv.
  1. Forældre har som udgangspunkt fælles forældremyndighed.

 

Forældre bliver i den nye lov juridisk set ikke skilt fra barnet. Derfor har forældre som udgangspunkt også fælles forældremyndighed, når de bliver skilt, separeret eller flytter fra hinanden. Et barn kan kun have én bopæls adresse i Danmark, det er derfor gældende lov, at forældre uanset fælles forældremyndighed, skal beslutte, hvem der skal være bopælsforælder og hvem der skal være samværsforælder.

At være hhv. bopælsforælder og samværsforælder indebærer nøje beskrevne regler, ansvar og pligter, hvoraf nogle er afgørende forskellige.

 

Lovgivning og anbefalinger vedr. bopælsforælder og samværsforælder status

Det fremgår, at bopælsforælderen må træffe mange og mere omfattende beslutninger på barnets vegne, som samværsforælderen ikke må, uanset forældrenes fælles forældremyndighed. I praksis har lovgivningen stor betydning for både offentlige- og for privatpraktiserende psykologer, psykoterapeuter og andre behandleres i arbejdet med børn og unge. Der gælder bl.a. følgende:

 

  1. Børn i terapi og behandling hos offentligt ansatte psykologer og behandlere: Bopælsforældre kan beslutte at barnet henvises til skolepsykolog og eller til børnesagkyndig rådgivning i hhv. kommunalt regi eller i Statsforvaltningen uden samværsforældres samtykke.

 

  1. Børn i terapi og behandling hos privatpraktiserende behandlere:
    Bopælsforældre eller samværsforældre kan ikke alene beslutte, at barnet henvises til eller går i behandling hos privatpraktiserende psykologer, psykoterapeuter eller andre behandlere uden den anden forældres samtykke.

 

  1. Mellem 80-90 % kvinder er bopælsforældre og det er oftest mødrene, som kontakter os med ønske om terapi eller anden behandling til barnet. Spørg allerede ved henvendelsen ind til forældrenes civile status dvs. om forældremyndighed, hvem der er bopælsforælder og hvem der er samværsforælder.

 

  1. Det anbefales altid at medlemmer indhenter begge forældremyndighedsindehaveres samtykke, når der er tale om væsentlige forhold omkring barnet, herunder at barnet ønskes i et terapeutisk eller andet behandlingsforløb. Under alle omstændigheder skal der indhentes samtykke hos den ikke-henvendende forældre.

 

  1. Ligeledes anbefales det, at samtykke foreligger skriftligt på mail eller evt. som en sms enten stilet direkte til den pågældende behandler (vores medlem) eller via én af forældrene til behandleren. Skriftlig samtykke er på nuværende tidspunkt ikke et juridisk krav, men anbefales, som dokumentation og beskyttelse ift. behandleren (medlemmerne) i tilfælde af uenighed eller konflikt.

 

  1. Fagpersoner ansat inden for det psykologisk-pædagogiske område samt social og sundhedsområdet er underlagt journalpligt. Medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening som ikke er ansat inden for disse områder, er ikke underlagt journalpligt. Men Dansk Psykoterapeutforening anbefaler dog sine medlemmer at udarbejde journaler og skriftlig dokumentation. Jf. reglerne om persondataloven i den forbindelse.

 

  1. Det er bopælsforælderen, der har almen forpligtelse til at give samværsforælderen informationer om væsentlige ændringer såsom flytning, institution og skoleskift, indstilling til skolepsykolog og eller børnesagkyndig rådgivning. De offentlige myndigheder er kun forpligtede til at give samværsforælder disse oplysninger, når denne henvender sig.

 

Medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening har derfor ikke pligt til at informere den af forældrene, som har givet sit samtykke til at barnet deltager i samtaler eller anden for behandling. Dette kan dog i den grad være hensigtsmæssigt at gøre bl.a. i tilfælde af underretninger til myndigheder.

 

Dansk Psykoterapeutforening anbefaler sine medlemmer:

 

  • Spørg allerede ved henvendelsen ind til forældrenes civile status dvs. om forældremyndighed, hvem der er bopælsforælder og hvem der er samværsforælder.

 

  • Indhent begge forældremyndighedsindehaveres samtykke, når der er tale om væsentlige forhold omkring barnet, herunder at barnet ønskes i et terapeutisk eller andet behandlingsforløb. Under alle omstændigheder skal der indhentes samtykke hos den ikke-henvendende forældre.

 

  • Sørg for at der foreligger skriftligt samtykke stilet direkte til den pågældende behandler eller via én af forældrene til behandleren. Skriftlig samtykke er på nuværende tidspunkt ikke et juridisk krav, men anbefales, som dokumentation og beskyttelse af den pågældende behandler i tilfælde af uenighed eller konflikt.

 

Vurdering og beslutning ift. et barns bopæl og samvær med forældre

I tilfælde af uenighed og konflikter mellem forældre, er det altid Statsforvaltningen og retten, der vurderer og kan beslutte, hvor det er bedst for barnet at bo, og om det er til barnets bedste at have samvær med den anden forældre samt hvor og i hvilket omfang. Medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening har ikke denne ret. Ligeledes har de to ovennævnte instanser pligt og ret til at indkalde forældre, barn og evt. andre netværkspersoner, som grundlag for at vurdere og træffe beslutning om bopæl og samvær. 

Der kan være forældre eller én forælder der i samråd med os (medlemmer) ønsker en vurdering af, hvad der er til barnets bedste, – som et fælles ønske eller et partsindlæg til en senere vurdering i Statsforvaltningen eller i retten. Dette er selvfølgeligt frivilligt at bidrage med en sådan vurdering. Hvis en sådan vurdering finder sted, er det Dansk Psykoterapeutforenings klare anbefaling, at medlemmer får begge forældres skriftlige samtykke hertil. Samt at begge forældre tillige får den skriftlige vurdering.

 

Underretningspligt

Som psykoterapeuter MPF i familieretslige sager, kan man blive bekendt med og vidende til alvorlig mistrivsel hos barnet enten i forhold til begge forældre eller den ene forælder. Det kan være konkrete oplysninger eller viden, som man får fra barnet selv eller fra en forældre. Der kan også være tale om egne klare formodninger og bekymringer for barnets ve og vel. Man skal altid handle på dette uanset i hvilken sammenhæng, der er tale om og uanset vores profession. Der henvises her til lov om Social service § 153 for fagpersoner med skærpet underretningspligt og til § 154 om alle borgeres pligt til at underrette de sociale myndigheder.

 

Børns høringsret og initiativret

Alle børn har ret til at blive hørt i de familieretslige sager og der findes ingen aldersgrænse ift høringsretten. Dette foregår i Statsforvaltningen. Myndighederne skal tage hensyn til barnets synspunkter og ønsker, dets alder og modenhed Det kan ske gennem samtaler med forældre, børnesagkyndige, erklæringer fra daginstitution, skole og læge.

Børn har ikke klageret i familieretslige sager, men har initiativret. Det vil sige, at alle børn fra de er 10 år kan anmode Statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde, hvis det ikke trives med de beslutninger, som forældrene eller myndighederne har taget omkring samvær, bopæl og forældremyndighed. Barnet høres, men har ingen mulighed for at søge om ændringer, det kan kun forældrene. Statsforvaltningen har ingen mulighed for at tvinge forældrene til at møde op.

 

Børnesamtalen

Hvis forældrene vurderer, at deres barn mistrives, kan de henvende sig til Statsforvaltningen med ønske om, at barnet får en samtale med en børnesagkyndig alene eller sammen med forældrene. Statsforvaltningen kan selv indkalde barnet til en samtale med en børnesagkyndig, hvis man vurderer at det er vigtigt at høre barnets perspektiv.

 

15-17-åriges selvbestemmelsesret vedr. læge og psykologbehandling uden forældres samtykke

I følge sundhedslovens § 17 kan unge, der er fyldt 15 år henvende sig til hospital, læge og psykolog og give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal generelt have information og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Men det fremgår også af sundhedslovens regler, at man ud fra tungtvejende hensyn til den unge, kan undlade at informere forældremyndighedens indehaver. Der er tale om en svær balance og afvejning mellem den unges selvbestemmelsesret og forældres omsorgspligt.

Der findes ingen lovgivning vedr. de 15 -17 åriges rettigheder omkring valg af behandling hos psykoterapeuter og behandlere uden forældre samtykke medmindre behandlerne er ansat i stat og/eller kommune. Dansk Psykoterapeutforeningens anbefaler sine medlemmerne at følge de retningslinjer og regler, der er gældende for læger og psykologer mfl. I den offentlige sektor.

 

For uddybende beskrivelse og anbefaling se:

www.statsforvaltningen.dk

www.upcn.dk

www.retsinformation.dk

 

Relevante bøger om emnet

Dele børn: Mai Hede Ottosen, Akademisk forlag, 2016

Skilsmissen ABC, Annika Lillelund Fauli og Lene Stephensen, Dansk Psykologisk Forlag, 2016

 

Kontakt

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at rette henvendelse til repræsentant for Etikpanelet Erik Wasli på erik@wasli.dk