FAQ

Her finder du svar på oftest stillede spørgsmål.

 

Vil du gerne være medlem?

Hvordan bliver jeg medlem?

Vi har 3 typer optagelse i Dansk Psykoterapeutforening. Du kan se de forskellige optagelseskriterier her: https://psykoterapeutforeningen.dk/medlemskab/optagelseskriterier/

For at ansøge om medlemskab, skal du udfylde vores online-ansøgning, som du finder her: https://psykoterapeutforeningen.dk/bliv-medlem/

Husk at alle vedhæftede dokumenter skal være i PDF for at kunne uploades.

Hvilke medlemsfordele er der?

Som medlem i Dansk Psykoterapeutforening får du den beskyttede titel Psykoterapeut MPF, samt en række faglige og økonomiske medlemsfordele, bl.a. kurser til medlemspriser, gratis erhvervsforsikring, terapeut-profil på vores hjemmeside, etisk rådgivning og meget mere.

Læse mere her: https://psykoterapeutforeningen.dk/medlemskab/medlemsfordele/

Kan jeg blive medlem som studerende?

Det korte svar er: ’JA’

Siden 2015 har det været muligt at blive studiemedlem i Dansk Psykoterapeutforening, hvis du læser på en af de godkendte uddannelser, som du finder her: https://psykoterapeutforeningen.dk/uddannelse/godkendte-uddannelser/

Du kan ansøge om at blive studiemedlem her: https://psykoterapeutforeningen.dk/bliv-studiemedlem/

Kontingent er 800 kr. årligt. Læs mere om studiemedlemskab: https://psykoterapeutforeningen.dk/medlemskab/forum-for-studerende/

Når du er færdig med din uddannelse kan du søge om ordinært medlemskab https://psykoterapeutforeningen.dk/bliv-medlem/

Du skal selv opsige dit studiemedlemskab, inden du søger om almindeligt medlemskab. Skriv til sekretariatet på: kontakt@dpfo.dk

 

For medlemmer

Hvor kan jeg arbejde som psykoterapeut?

Nogle psykoterapeuter er selvstændige, mens andre er ansat i det offentlige eller en privat virksomhed. Nogle arbejder fuldtid som psykoterapeut, andre supplerer med et andet job. Den seneste medlemsundersøgelse fra 2019 viser, at:

  • Otte ud af ti medlemmer er selvstændige og har egen praksis eller klinik
  • Knap hver femte medlem er ansat i det offentlige eller private erhvervsliv
  • Én ud af tre er deltidsbeskæftiget som psykoterapeut

 

Er du selvstændig psykoterapeut, og har du brug for lidt hjælp, kan du læse mere her: https://psykoterapeutforeningen.dk/medlemskab/selvstaendig-psykoterapeut/

Hvad skal jeg have i løn?

Lønniveauet for psykoterapeuter er lige så forskellige, som I er. Der er ikke en standardløn eller overenskomst, som psykoterapeuter skal aflønnes efter. Skal du forhandle løn, er det derfor vigtigt, at du selv finder ud af, hvad du skal have i løn.

På medlemsområdet har vi samlet en række grafer og tal fra medlemsundersøgelser, foretaget af Dansk Psykoterapeutforening, om løn og ansættelsesforhold. Til sammen giver disse et billede af, hvordan medlemmer i foreningen fordeler sig i forhold til køn, alder, beskæftigelse, løn og tillæg, samt stillinger og arbejdspladser. Login og læs mere her: https://psykoterapeutforeningen.dk/medlemsomraade/fakta-om-medlemmerne/ 

Du kan evt. også forsøge dig med en online-lønberegner, som fx. denne: https://www.jobindex.dk/tjek-din-loen

Moms og lønsum

Når du fører regnskab som selvstændig psykoterapeut, skal du være opmærksom på reglerne for moms og lønsum.

Moms
Som selvstændig erhvervsdrivende skal du som hovedregel lade dig momsregistrere. Dette gør du på virk.dk. Du får et cvr-/SE-nr. og et registreringsbevis. Du skal registrere din virksomhed for moms, så snart du forventer at sælge varer eller tjenesteydelser for mere end 50.000 kr. over en periode på 12 måneder. Du vælger selv, om du vil registrere dig for moms, hvis din virksomheds momspligtige salg er under 50.000 kr.

Lønsum
Når du som selvstændig erhvervsdrivende sælger visse ydelser, kan disse være fritaget for moms. Momsfrie ydelser er f.eks. sundhedsbehandling (eksempelvis terapi rettet mod diagnoser som angst og depression), undervisning på faglig uddannelse og foredrag. Det betyder, at du ikke skal registreres for moms, når du sælger disse ydelser. I så fald vil du i stedet som hovedregel skulle betale lønsumsafgift. Lønsummen betales af det overskud, du har.

Vil du vide mere om moms, salg under og over 50.000 kr., momsfrie og momspligtige ydelser, regler for lønsum, skatteregler mv., så læs mere her:

https://psykoterapeutforeningen.dk/medlemskab/lovgivning/moms-og-loensum/

Hvor kan jeg se kommende arrangementer?
Hvor tilmelder jeg mig et kursus?

Vi har mange spændende kurser i Dansk Psykoterapeutforening.

Du kan se en oversigt over de kommende kurser og tilmelde dig her: https://psykoterapeutforeningen.dk/aktuelt/kurser/

Hvordan afholder jeg online-møder med klienter?

Tiderne skifter, og det kan være nødvendigt at finde gode digitale løsninger. Derfor kan du som medlem af Dansk Psykoterapeutforening tilmelde dig ’Min Psykoterapeut’, som er en sikker videoløsning til psykoterapeuter.

Læs mere om ’Min Psykoterapeut’ her https://psykoterapeutforeningen.dk/min-psykoterapeut/

Hvordan er jeg dækket i forhold til forsikring?

Som medlem af Dansk Psykoterapeutforening er du automatisk dækket af Topdanmarks forsikringspakke. Pakken hjælper dig med at holde din virksomhed kørende, hvis uheldet er ude – uanset om tyven har været på besøg, eller branden har ødelagt din klinik.

Erhvervsforsikringen dækker:

  • Ansvarsforsikring
  • Løsøreforsikring
  • Netbankforsikring
  • IT-udstyrsforsikring

 

Læs mere her https://psykoterapeutforeningen.dk/medlemskab/forsikring-og-pension/erhvervsforsikring/

 

Har du yderligere spørgsmål til forsikringspakken, eller vil du anmelde en skade, kan du se mere her: https://psykoterapeutforeningen.dk/medlemskab/forsikring-og-pension/

Hvornår udkommer tidsskriftet?

Tidsskrift for psykoterapi udkommer tre gange årligt – i februar, juni og oktober.

Har du ikke modtaget tidsskriftet, eller har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til sekretariatet på kontakt@dpfo.dk

Jeg har et etisk dilemma, hvem kontakter jeg?

Hvis du som medlem har brug for hjælp til et etisk dilemma i forbindelse med dit arbejde, kan du kontakte etisk rådgivning her:

https://psykoterapeutforeningen.dk/medlemskab/etik-og-raadgivning/

Skulle du have glemt etikreglerne, kan du få dem genopfrisket her:

https://psykoterapeutforeningen.dk/etikregler/

 

Uddannelse

Er der tale om offentlige eller private uddannelser?

De uddannelsessteder, der i dag uddanner psykoterapeuter er private, og dermed ikke SU-berettiget. Der findes dog enkelte undtagelser som musikterapi på Aalborg Universitet og diplomuddannelse i familieterapi og relationel praksis v. Københavns Professionshøjskole.

Se alle godkendte uddannelser her https://psykoterapeutforeningen.dk/uddannelse/godkendte-uddannelser/

Hvordan bliver en uddannelse godkendt?

De 38 uddannelser er godkendt af optagelsesudvalget og lever op til de kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut, som Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet har fastsat.

Alle godkendte uddannelser skal være evalueret og certificeret af konsulentvirksomheden Reflektor. Se uddannelserne her

https://psykoterapeutforeningen.dk/uddannelse/godkendte-uddannelser/

Jeg vil gerne læse til psykoterapeut – hvilken uddannelse skal jeg vælge?

Dansk Psykoterapeutforening har godkendt disse 38 uddannelser.  https://psykoterapeutforeningen.dk/uddannelse/godkendte-uddannelser/

Selvom alle uddannelserne er godkendt, er de ikke ens, og det kan derfor være en god idé at undersøge hvilken uddannelse, der passer dig bedst.

Tag dig derfor god tid til at kontakte de uddannelsessteder du er interesseret i. Under de godkendte uddannelser kan du finde kontaktoplysningerne, så du kan få hjælp til at finde den helt rigtige uddannelse for dig.

Husk at du kan blive studiemedlem i Dansk Psykoterapeutforening, og dermed få en masse medlemsfordele, allerede mens du studerer. https://psykoterapeutforeningen.dk/bliv-studiemedlem/

 

For borgere/klienter

Hvad er forskellen på en psykoterapeut, psykolog og psykiater?

De tre faggrupper er tæt beslægtede. Alle beskæftiger sig med mental sundhed, og hjælper mennesker med at få det bedre psykisk, men der er også forskelle. Dem kan du læse mere om her: https://psykoterapeutforeningen.dk/om-psykoterapi-2/psykoterapeut-vs-psykolog-og-psykiater/

Hvor kan jeg klage over en psykoterapeut?

Er du – eller har du været klient hos en psykoterapeut MPF, kan du klage over denne, hvis du mener, psykoterapeuten har overtrådt Dansk Psykoterapeuts etikregler https://psykoterapeutforeningen.dk/etikregler/

 

Se klagevejledningen her https://psykoterapeutforeningen.dk/wp-content/uploads/2019/09/etikudvalgets-klagevejledning.pdf

Hvordan finder jeg en psykoterapeut?

Hvis du står og mangler en psykoterapeut, kan du finde en nær dig ved hjælp af vores søgefunktion. https://psykoterapeutforeningen.dk/find-psykoterapeut/

Udfyld gerne så mange felter i søgefunktionen som muligt for at få et resultat.

Kan man få en lægehenvisning med offentligt tilskud til en psykoterapeut?

Nej, det er i dag ikke muligt at få en lægehenvisning med offentligt tilskud til behandling hos en psykoterapeut. Hvis du har en privat sundhedsforsikring, kan du muligvis få tilskud til din behandling. Du kan altid kontakte dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl.

 

Fik du svar på det, du søgte? Hvis ikke er du velkommen til at kontakte os på kontakt@dpfo.dk eller telefon 70 27 70 07.