Stress i et neuroaffektivt perspektiv

Kategori
Dato

Beskrivelse

v/ Peter Kofoed, Psykoterapeut

 

Som psykoterapeuter møder vi ofte mennesker, som er på forskellige stadier af stress. Årsagerne kan være mange. Det kan være belastninger i det daglige liv, som er uhåndterbare, men det kan også skyldes tidlige svigt eller traumer, der gør klienterne stressfølsomme. Desværre ser vi også en stigning i den alvorlige stress, som i første omgang kan føre til manglende koncentration, søvnbesvær, rastløshed og irritation. Det kan udvikle sig til kroniske stresssymptomer, som påvirker helbred og trivsel markant.

Når vi som psykoterapeuter skal hjælpe mennesker med at håndtere stress, er det vigtigt, at vi kan hjælpe klienten på en kvalificeret måde med at kigge på både de ydre og indre stressfaktorer. Ofte vil klienten finde sekundære forklaringer, og kan ikke diagnosticere de primære stresskilder præcist nok. Her spiller den professionelle behandler en vigtig rolle.

Vi skal kunne hjælpe klienten med at identificere de ydre belastninger, men det er selvfølgelig også vigtigt at få hjælp til at kunne regulere sine indre tilstande bedre. At få hjælp til at berolige sit nervesystem og bevidstgøre og bearbejde de følelsesmæssige mønstre, der kan være en del af problemet. Men også ved at forstå hvilke præfrontale strukturer, som er med til at understøtte at ens indre system kommer i stresstilstande.

 

På kurset vil du blive undervist i:

  • En forståelse af hvad stress er.
  • Du vil lære de forskellige stressstadier og symptomerne på disse, at kende.
  • Du vil få et overblik over stresskilder, privat og i arbejdslivet.
  • Værktøjer til at hjælpe klienterne til at diagnosticere de ydre stressårsager.
  • Værktøjer til at håndtere et belastende arbejdsliv.
  • Du vil lære at bruge en neuroaffektiv forståelse til at arbejde med de vaner og tilstande i klienten, der skaber stress.
  • At forstå forskellen på traumatisk stress og generel belastningsstress.
  • Du vil lære en masse øvelser til at regulere klientens arousel niveau, så klienten kan finde ny styrke og fleksibilitet.

 

Peter Kofoed har været selvstændig psykoterapeut siden 1990. Han er uddannet fra BodyNamic Institut, og trænet igennem 3 år i organisk psykoterapi af Bjarne Jørgensen (M. Brown). Har deltaget i en lang række workshops, træningsgrupper og kurser med Peter Levine (SE terapi) Larry Heller og Diane Pool Heller. Har siden 2012 deltaget i en læringsgruppe hos Marianne Bentzen i neuroaffektiv psykoterapi.

 

Har siden 1999 uddannet og superviseret psykoterapeuter, psykologer og behandlere fra det offentlige.
Har sideløbende med dette arbejdet som stresskonsulent i konsulentfirmaet Center for stress og trivsel fra 1997-2011. Har arbejdet med stress i afdelinger og organisationer. Bl.a. på Carlsberg, DSB, Skat, Novo og mange andre virksomheder. Arbejder i dag som supervisor, psykoterapeut og konsulent. Har siden 2015 været med til at lede den neuroaffektive lederuddannelse. Du kan se mere på www.peterkofoed.dk

 

TID:
Fredag -søndag den 1. – 3. juni 2018 kl. 9.30 – 16.30.

OBS! Dette kursus er aflyst på grund af for få tilmeldte

 

STED:
EFT-instituttet, Borgergade 28, 2. sal, 1300 København K

PRIS:
Medlemmer kr. 3.800,
Ikke-medlemmer kr. 4.750,
Studie-medlemmer kr. 3.420.
Inkl. morgen- og eftermiddagskaffe/te.

 

Efter tilmelding sendes en faktura på mail. Betaling skal ske inden kursusstart.

 

TILMELDING:

Tilmelding senest 2. maj 2018.

Tilmeld dig ved at trykke “Tilmeld dig her” øverst på siden og udfyld formularen.

Max. 24 deltagere

Arrangementsnummer: 4135

 

AFBUD:

Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur.
Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket 450,- til dækning af administration.

Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling.

Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit.

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Dansk Psykoterapeutforening: kontakt@dpfo.dk tlf. 7027 7007.