Spædbarnsterapiens metode – en ny behandlingstilgang til mennesker i alle aldre

Kategori
Dato

Hvor

Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Ø

Underviser

v/ Inger Poulsen

19 Pladser ledige

v/ Inger Poulsen psykoterapeut MPF, forfatter og foredragsholder.

 

Hvordan får vi øje på de tidlige traumer? Hvordan bliver vi sikre i, hvad vi kan gøre for, at mennesket genvinder sit livsmod?

Spædbarnsforskningen peger på, at et spædbarn traumatiseres, når det udsættes for så voldsomme og ubehagelige oplevelser, at barnet ikke selv er i stand til at bearbejde oplevelsen – f.eks. når barnet udsættes for vold, sygdom, omsorgssvigt eller oplever tabet af en omsorgsperson. Traumer i løbet af de første tre leveår kan indebære vedvarende dysfunktion i barnets liv. Symptomerne kan være, at barnet mister den basale tillid til sig selv og til sine forældre. Børnene kan være urolige, flagrende og agtpågivende, ofte udviser de forskellige begrænsninger i deres udvikling. Hvordan kan vi finde vores egen indre styrke til at blive sammen med barnet i dets smerte?

Inger Poulsen og Inger Thormann har skrevet bogen “Spædbarnsterapi”, som ligger til grund for dette kursus. I deres daglige virke blandt spædbørn så de, hvordan spædbørn, der var udsat for et traume, helt kunne miste sig selv og trække sig fra den verden, de var født ind i. En tilbagetrækning, som ofte havde store omkostninger, og som for nogle blev permanent.

 

Målgruppe:

Kurset henvender sig til medarbejdere, der arbejder direkte med børn, enten som behandlere eller i den forebyggende sektor. Det kan være pædagoger, sygeplejersker, psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere eller andre, som i deres daglige arbejde er tæt på udsatte, sårbare eller traumatiserede børn. På kurset vil du få eksempler og ideer til, hvordan du kan inddrage metoden i din hverdag.

Kursusdagene vil foregå i en vekselvirkning mellem cases, video og teori.

 

Første kursusdag indeholder:

  • Introduktion til spædbarnsterapi
  • Spædbarnsterapiens metode med case belyst med video
  • Hvordan kan spædbarnsterapien bruges i her og nu situationer?
  • Om at opleve sig forladt
  • John Bowlby, tilknytning, adskillelse, filmen om John

 

Anden kursusdag indeholder:

  • Terapi med større børn
  • Terapi med voksne
  • Filmen ”Tidlige Traumer” opsamling efter filmen og dialog

 

Om underviseren

 

Inger Poulsen er psykoterapeut MPF, forfatter og foredragsholder.

Gennem 17 år leder af Familiehuset i Horsens, hvor man arbejder psykoterapeutisk med familier med børn i alderen 0-2 år, familier hvor børnenes udvikling er truet samt med gravide med særlige behov.

Siden 2014 har Inger Poulsen arbejdet i Psykoterapiklinikken i Jelling samt i Dansk Institut for Spædbarnsterapi

 

 

 

 

TID

Tirsdag, d. 8. november 2022 kl. 10.00 – 17.00

Onsdag, d. 9. november 2022 kl. 09.00 – 16.00

 

STED

Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Ø

 

PRIS

Medlemmer kr. 2.400

Studie-medlemmer kr. 2.160

Ikke-medlemmer kr. 4.000.

Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te.

 

Du betaler med betalingskort eller mobilepay ved tilmelding. Se yderligere vilkår og betingelser.

 

TILMELDING

Tilmelding senest 11. oktober 2022

Tilmeld dig ved at trykke “Tilmeld dig her” øverst på siden og udfyld formularen.

Arrangementsnummer: 4325

 

AFBUD

  • Du skal være opmærksom på, at du ifølge købeloven har 14 dage til at fortryde din tilmelding til et kursus. Efter 14 dage er din tilmelding bindende, og du hæfter for den fulde kursuspris.
  • Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud til Dansk Psykoterapeutforening før den i programmet angivne tilmeldingsfrist. Så returnerer vi kursusprisen fratrukket kr. 450,- til dækning af administration.
  • Ved afbud efter datoen for tilmeldingsfristen er der ingen tilbagebetaling.
  • Din plads kan overføres til en anden deltager uden omkostninger, såfremt du melder det til Dansk Psykoterapeutforening senest 7 dage før kursusstart.

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Dansk Psykoterapeutforening: kontakt@dpfo.dk tlf. 7027 7007