Sorgterapi

Kategori
Dato

21. – 22. januar 2021

Hvor

EFT-Instituttet, København

Underviser

v/ Mai-Britt Guldin

3 Pladser ledige

Beskrivelse

v/ Mai-Britt Guldin er psykolog, PhD, specialist og supervisor i psykoterapi

 

Sorgterapi skal ikke fjerne sorgen, terapeuten skal snarere hjælpe mennesket med at møde sin sorg. Det er i kontakten med sorgen, at helingen befinder sig. Den sørgende er i gang med at vise, hvad tabet betyder for ham eller hende og leder efter en måde at ære sit tab. Den gode sorgterapeut skal både kunne respektere den sørgendes egen måde at sørge, følge de smertefulde følelser men også turde udfordre forståelsen af dem. I sorgterapien leder man sammen med den sørgende efter måder at kunne fungere med sorgen. Det kræver, at sorgterapeuten har viden om sorg, men også en forståelse af, hvordan vi kognitivt reagerer på sorg og følelsesmæssigt regulerer sorg.

 

På kurset vil der blive givet et indblik i moderne forståelse af sorg og WHOs sorgdiagnose (prolonged grief disorder), samt arbejdet med ny praksis inden for sorgterapi og de evidensbaserede metoder, der er udarbejdet til sorgdiagnosen. Den mest velafprøvede terapiform er Kompliceret Sorg Terapi, som har vist god effekt på svære sorgproblematikker. Den præsenteres på kurset, og der vil fx være eksempler på, hvordan man i dag i praksis arbejder med stabilisering, følelsesregulering, støtte, savn, minder og det fremtidige liv.

 

Kursusformen veksler mellem oplæg, diskussion, cases og øvelser.

 

Om underviseren

Mai-Britt Guldin er psykolog, PhD, specialist og supervisor i psykoterapi. Hun har arbejdet psykoterapeutisk med mennesker i sorg i over 20 år og leder et forskningsprogram om Tab og Sorg på Aarhus Universitetshospital. Hun har et indgående samarbejde med Center for Complicated Grief i New York og arbejder bl.a. med sorgterapierne Kompliceret sorg terapi og Sorgfacilitering. Hun er forfatter til 5 bøger om sorg og er en meget aktiv foredragsholder. Kurset tager især udgangspunkt i bøgerne: Tab og Sorg. En grundbog for professionelle samt Sorgterapi. Evidens og metoder i praksis.

 

TID:

Torsdag den 21. januar til fredag den 22. januar 2021. Begge dage kl. 10.00-17.00

 

STED:

EFT-Instituttet, København

 

PRIS:

Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te.

 

Du kan betale med betalingskort ved tilmelding. Se yderligere vilkår og betingelser på vores hjemmeside.

 

TILMELDING:

Tilmelding senest 17. december 2020.

 

Tilmeld dig ved at trykke “Tilmeld dig her” øverst på siden og udfyld formularen.

 

Arrangementsnummer: 4151

 

AFBUD:

Du skal være opmærksom på, at du ifølge købeloven har 14 dage til at fortryde din tilmelding til et kursus. Efter 14 dage er din tilmelding bindende, og du hæfter for den fulde kursuspris.

 

Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud til Dansk Psykoterapeutforening før den i programmet angivne tilmeldingsfrist. Så returnerer vi kursusprisen fratrukket kr. 450,- til dækning af administration.

 

Ved afbud efter datoen for tilmeldingsfristen er der ingen tilbagebetaling.

 

Din plads kan overføres til en anden deltager uden omkostninger, såfremt du melder det til Dansk Psykoterapeutforening senest 7 dage før kursusstart.

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Dansk Psykoterapeutforening: kontakt@dpfo.dk tlf. 7027 7007