Når mor vælger flasken frem for mig! – Om senfølgerne og bearbejdelsen af en opvækst i misbrug – Aalborg

Kategori
Dato

Hvor

Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Ø

Pris

150

6 Pladser ledige

v/ Marianne Bach, psykoterapeut MPF

 

Hvad kendetegner familielivet, når en forældre har et misbrug? Hvad bliver konsekvenserne og senfølgerne for børnene, som nu selv kan være blevet voksne? Og hvad er vigtigt at have for øje i dit terapeutiske arbejde med disse klienter?

 

Sundhedsstyrelsen skønner, at hvert tiende barn i Danmark vokser op i et hjem, hvor en forælder har et alkoholmisbrug.  Desuden viser forskellige undersøgelser, at hver femte voksne mener, at misbrug var et problem i deres barndomshjem. Så mange danskere har oplevet problemet på tæt hold.

 

Temaer om skam, skyld, ansvar og det at sætte grænser går ofte igen i samtaler med klienter, som ønsker at bearbejde en opvækst, hvor mor eller far havde et misbrug. Og her er viden om, hvordan man fx arbejder med tilknytningstraumer som ambivalent tilknytning ind i en misbrugssammenhæng, vigtigt at besidde som terapeut.

 

På dette fyraftensmøde får du:

  • Viden om centrale kendetegn for familielivet, hvor en eller begge forældre har et misbrug
  • Viden om, hvilke typiske konsekvenser det har for barnet, som vokser op med en misbrugende forælder
  • Viden om, hvilke senfølger det kan give for barnet senere i livet
  • Værktøjer til at arbejde med nogle af de centrale temaer, man typisk vil være optaget af, når man er vokset op med en far eller mor, der har et misbrugsproblem
  • Præsentation af et landkort over det indre landskab, man typisk bevæger sig igennem, når man bearbejder denne tematik

 

Fra statistikkerne ved vi, at familielivet er i stor risiko for at være kendetegnet ved fysisk eller psykisk vold samt af uklare roller og rammer. Konsekvenserne af en opvækst under disse vilkår kan være mange, og i løbet af fyraftensmødet ser vi på nogle af de centrale følger, som fx lavt selvværd og manglende jeg-fokus, som kan blive kernedynamikker i barnets selvbillede og handlinger.

 

Om underviseren

 

Marianne Bach er uddannet gestaltterapeut og senere familieterapeut fra Kempler Instituttet (MPF). Hun har arbejdet i TUBA Frederikshavn i 12 år og har ved siden af sin egen praksis i Sæby.

Marianne Bach har stor erfaring med at arbejde med unge, der er vokset op i dysfunktionelle familier og med svære traumer.

 

 

 

 

 

TID

Onsdag d. 7. oktober 2020 kl. 17.00 – 20.00

 

STED

Trekanten
Sebbersundvej 2a
9220 Aalborg Ø

PRIS

Kr. 150,-

 

Du kan betale med betalingskort eller Mobilepay ved tilmelding. Se yderligere vilkår og betingelser

 

TILMELDING

Tilmeld ved at trykke “Tilmeld dig her” øverst på siden og udfyld formularen.

 

Det er muligt at deltage uden tilmelding, hvis der er plads.

 

Arrangementsnummer: 4021

 

AFBUD

  • Når du tilmelder dig et fyraftensmøde, skal du være opmærksom på, at din tilmelding er bindende og du hæfter for den fulde betaling. Ved afbud til fyraftensmøde er der ingen tilbagebetaling.
  • Aflyses fyraftensmødet/foredraget, tilbagebetales eller overflyttes din betaling til et andet arrangement.
  • Bemærk, at du ved visse fyraftensmøder kan blive opkrævet et gebyr ved udeblivelse eller for sen afmeldelse. Dette vil i så fald fremgå under ”Afbud” på info-siden om det pågældende fyraftensmøde.
  • Din plads kan overføres til en anden deltager uden omkostninger, såfremt du melder det til Dansk Psykoterapeutforening senest 7 dage før fyraftensmødets start.

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Dansk Psykoterapeutforening: kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007