Markedsføring for psykoterapeuter – Odense

Kategori
Dato

Hvor

Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C

27 Pladser ledige

v./ Bo Mikael og Anja Flebbe fra Peytz & Co og Trine Hauberg fra Dansk Psykoterapeutforening

 

Er du psykoterapeut og mangler ideer og inspiration til, hvordan du kan markedsføre dig og din praksis professionelt og seriøst? Vil du have konkret viden om markedsføring på digitale og sociale medier?

 

Digitale og sociale medier giver psykoterapeuter, psykologer og andre selvstændige behandlere helt nye muligheder for at komme i direkte kontakt med eksisterende og potentielle klienter. Derfor er kanaler som Google og Facebook oplagte til social markedsføring og annoncering. Samtidig er mere klassisk PR via pressen fortsat et vigtigt redskab i arbejdet med at opbygge en stærk profil til gavn for din virksomhed.

 

På dette kursus får du et overblik over konkrete markedsføringsmuligheder og et godt afsæt for selv at arbejde videre med markedsføringsarbejdet i din praksis.

 

Du får indblik i:

  • Hvordan du kan bruge sociale medier til professionel og effektiv markedsføring
  • Introduktion til Google Ads og SEO
  • Introduktion til forskellige digitale annonceringsmuligheder
  • Hvordan du gør din hjemmeside “Google venlig”, så du opnår en bedre placering på Google
  • Hvordan får du bedst udnyttet dit potentiale på hjemmesiden?
  • Hvordan du øger dine muligheder for at komme i pressen via ekspertudtalelser, artikler og debatindlæg

 

Kurset henvender sig til psykoterapeuter (kun medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening), som enten overvejer at opstarte eller allerede har etableret egen virksomhed.

 

Kurset er en introduktion til de forskellige redskaber og når ikke i dybden med de mere tekniske dele af fx Google, SEO og Facebook. Introduktionen foregår på ”begynder-niveau” og kræver derfor intet forudgående kendskab til de forskellige medier og værktøjer.

 

Du vil også få en skræddersyet manual med hjem fra kurset, så du nemt kan genfinde pointer fra dagen og selv arbejde videre med markedsføringen hjemmefra.

 

Undervisningen vil være en blanding af oplæg, øvelser og gruppearbejde.

 

Du skal medbringe din egen computer.

 

 

OM UNDERVISERNE

 

 

Anja Flebbe er social media specialist hos det digitale bureau Peytz & Co og har langvarig erfaring med at effektivisere og optimere indsatser på sociale medier.

 

 

 

 

 

Bo Mikael er digital strateg og SEO-ekspert hos Peytz & Co. Som tidligere redaktør er han en garvet indholdsspecialist, der deler ud af sin viden om SEO og digital markedsføring.

 

 

 

 

 

Trine Hauberg er kommunikationsansvarlig hos Dansk Psykoterapeutforening og har flere års erfaring med strategisk PR- og pressearbejde.

 

 

 

 

 

TID

Tirsdag den 19. november kl. 9:00 – 16:00

 

STED

Kulturmaskinen
Farvergården 7
5000 Odense C

 

PRIS

Medlemmer: 1200,-

Studie-medlemmer: 1080,-

Prisen er inkl. forplejning på hele kurset

Du kan betale med betalingskort ved tilmelding. Se yderligere vilkår og betingelser

Kun for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening

 

Max 30 deltagere.

 

AFBUD

  • Du skal være opmærksom på, at du ifølge købeloven har 14 dage til at fortryde din tilmelding til et kursus. Efter 14 dage er din tilmelding bindende, og du hæfter for den fulde kursuspris.
  • Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud til Dansk Psykoterapeutforening før den i programmet angivne tilmeldingsfrist. Så returnerer vi kursusprisen fratrukket kr. 450,- til dækning af administration.
  • Ved afbud efter datoen for tilmeldingsfristen er der ingen tilbagebetaling.
  • Din plads kan overføres til en anden deltager uden omkostninger, såfremt du melder det til Dansk Psykoterapeutforening senest 7 dage før kursusstart.

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Dansk Psykoterapeutforening: kontakt@dpfo.dk tlf. 7027 7007