Etik i psykoterapeutisk praksis – Odense

Kategori
Dato

Hvor

Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense

Plads ledig

 

v/ Jacob Birkler, cand.mag. i filosofi og psykologi og ph.d. i medicinsk etik samt Anna Bentzen og Janne Oreskov fra etikudvalget i Dansk Psykoterapeutforening

 

”Handler jeg etisk rigtigt her?”, ”Hvornår har man tavshedspligt?” og ”Har jeg underretningspligt her?”. I arbejdet som psykoterapeut kan vi ind imellem stå i etiske dilemmaer, hvor vi bliver i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.

Derfor inviterer Dansk Psykoterapeutforening på kursus med fokus på etik i psykoterapeutisk praksis. Kurset er gratis og kun for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening.

Jacob Birkler, cand.mag. i filosofi og psykologi og tidligere formand for Det Etiske Råd vil holde oplæg om etik målrettet psykoterapeutens faglige virkelighed og praksis.

Herefter fortæller Anna Bentzen og Janne Oreskov fra etikudvalget i Dansk Psykoterapeutforening om foreningens etiske rammer og regelsæt.

Dernæst skal deltagerne sammen diskutere ofte forekommende etiske dilemmaer fra psykoterapeutisk praksis. Det kan være tavshedspligt, oplysningspligt, når individuel terapi udvides til parterapi, etik i forhold til klienten, etik i forhold til de sociale medier mv.

Undervejs skal vi arbejde med konkrete cases med udgangspunkt i nogle af de sager og spørgsmål, der har været behandlet i etikudvalget og etikpanelet. Jacob Birkler perspektiverer og faciliterer.

 

 

 

OM UNDERVISEREN

Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi og har en ph.d. i medicinsk etik. Han har skrevet en lang række bøger om filosofi og etik i sundhedsvæsenet. For nylig udkom bogen Etik i psykiatrien. I 2010-2016 var han formand for Det Etiske Råd. Jacob Birkler er en efterspurgt foredragsholder og er tillige klummeskribent i Kristeligt Dagblad

 

 

 

TID

22. januar 2019 kl. 9.00 – 16.00

 

 

STED

Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense

 

 

PRIS

Kurset er gratis og kun for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening.

I løbet af dagen serveres en sandwich, vand, kaffe og the.

 

 

TILMELDING

Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. Der er plads til 50 deltagere.

 

Tilmeld dig ved at trykke “Tilmeld dig her” øverst på siden og udfyld formularen.

 

Du vil efterfølgende modtage en bekræftelse på din tilmelding på mail.

 

Arrangementsnummer: 4013

 

 

AFBUD

Du skal være opmærksom på, at din tilmelding er bindende. Afbud skal ske senest 14 dage inden kursusstart, så vi har mulighed for at tilbyde pladsen til anden side.

OBS! Du vil blive opkrævet et gebyr på 300 kr. ved udeblivelse eller for sen afmeldelse.

 

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Dansk Psykoterapeutforening: kontakt@dpfo.dk tlf. 7027 7007