Stil op til bestyrelsen

 

Du har mulighed for at sætte dit præg på foreningens fremtid og udvikling ved at stille op til en post i bestyrelsen.

Meld gerne dit kandidatur hurtigst muligt.

Fristen for at stille op som formand eller bestyrelsesmedlem er den 18. august, hvis du ønsker mulighed for at præsentere dig selv for medlemmerne på foreningens hjemmeside og i nyhedsbreve forud for generalforsamlingen.

Du stiller op ved at sende en mail til sekretariatet på kontakt@dpfo.dk. Ifølge vedtægterne har du dog også mulighed for at stille op på selve dagen for generalforsamlingen.

 

Om opgaverne i bestyrelsen

Bestyrelsen i Dansk Psykoterapeutforening står i de næste par år over for mange spændende – men også udfordrende opgaver, der kræver engagement, faglighed og tid.

Vi skal ud og argumentere for vores fag, skabe synlighed og politisk forståelse for det bidrag, psykoterapeuter giver til samfundet, og vi skal have engageret alle vores medlemmer i at kunne være ambassadører for vores profession.

Arbejdet er allerede i fuld gang, og den siddende bestyrelse har et godt og konstruktivt samarbejde med tårnhøje ambitioner og mål. Hvis du brænder for at gøre en forskel for dit fag og dine fagfæller, og har særlig ekspertise i forhold til at arbejde med kommunikation, forskning, udvikling af uddannelser, politisk indflydelse eller lignende, så meld dig under fanerne og stil op til bestyrelsen.

Som bestyrelsesmedlem får du indflydelse på foreningens udvikling og mulighed for at arbejde sammen med andre fagfæller om at bidrage til foreningens virke. Du bliver del af et stærkt fællesskab, der ønsker at styrke psykoterapeuternes position som faggruppen, der giver et vigtigt bidrag til at styrke den mentale sundhed i Danmark.

 

Interesseret?

Hvis du er interesseret i at høre mere om arbejdet i bestyrelsen, så kontakt:

Formand Pia Clementsen, tlf: 71 96 05 17 eller pc@dpfo.dk eller

Sekretariatschef Vibeke Lubanski, tlf: 71 96 06 33 eller vl@dpfo.dk

 

 

Generalforsamling 2021