Nyt organ skal samle psykoterapeutstuderende under Dansk Psykoterapeutforening

|

Kategorier

Nyhed, Nyt fra foreningen

Studiemedlemmer af Dansk Psykoterapeutforening kan nu se frem til et styrket netværk og flere faglige og sociale aktiviteter på tværs af psykoterapeutuddannelserne. Et nyt organ for psykoterapeutstuderende ”De Studerendes Råd” tager nemlig form på initiativ af to studiemedlemmer fra Sjælland

 

 

Dansk Psykoterapeutforening har efterhånden en stor gruppe psykoterapeutstuderende, der er studiemedlemmer. To af dem har taget initiativ til at starte et nyt organ for at samle alle studiemedlemmer i foreningen i De Studerendes Råd. Det nye råd bliver bindeled imellem de studerende og ledelsen i Dansk Psykoterapeutforening.

De Studerendes Råd vil arbejde på at skabe gode faglige og sociale forhold for psykoterapeutstuderende, herunder blandt andet at lave netværk, vidensdeling og understøttende aktiviteter for foreningens studiemedlemmer. Der vil også være fokus på studiemedlemmernes trivsel og på at understøtte overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet.

Læs mere om De Studerendes Råd i dette kommissorium

 

Vil du være med?

De Studerende Råd består af en formand, en næstformand og tre medlemmer. Vi søger tre studerende, der vil være med i De Studerendes Råd. Meget gerne nogle fra Jylland og Fyn, da de to nuværende repræsentanter er bosat på Sjælland.

Så har du lyst til at bidrage med ideer og aktiviteter, der kan styrke fællesskab og forholdene for alle de studerende? Og har du tid og lyst til at engagere dig i, at de besluttede aktiviteter og idéer, løbes i mål?

Så hører vi meget gerne fra dig. Send os en mail med dit navn, adresse, psykoterapeutiske uddannelsessted og en begrundelse for dit ønske om at være med i De Studerendes Råd til kontakt@dpfo.dk senest d. 19. april 2022

 

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig på at høre mere eller har spørgsmål, inden du melder dig, er du velkommen til at kontakte de to initiativtagere til De Studerendes Råd:

Daniel Ostermann Borup Jensen – studerende på EFT Instituttet, mail: daniel@lifeatwork.dk, tlf.: 26 24 44 06

Signe Grønbæk – studerende på DFTI, mail: kontakt@signegroenbaek.dk, tlf. 21 69 65 00