Corona og sikkerhed i klinikken

Mange medlemmer kontakter os i disse dage og spørger til, hvilke coronarestriktioner, de skal indføre i deres klinik.

I Dansk Psykoterapeutforening opfordrer vi medlemmerne til at følge sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Læs mere på coronasmitte.dk

 

Helt konkret opfordrer vi vores medlemmer i klinikken til at:

  • vaske hænder, spritte af (overflader, håndtag mm.) og lufte ud flere gange dagligt og mellem hver klient
  • sidde med 2 meters afstand mellem klienten og dig
  • have håndsprit i klinikken til at spritte hænder med, både i venteværelse og kontor

 

Vi anbefaler desuden, at både medlemmer og klienter: 

  • bruger mundbind i venteværelset og på vej ind og ud af kontoret
  • vasker og spritter hænder
  • nyser og hoster i armhule
  • undlader håndtryk, kindkys og kram

 

Tilbyd eventuelt:

  • at bruge mundbind under samtalen, hvis klienten ønsker dette
  • konsultationer pr. tlf. eller videoforbindelse


Coronapas

Psykoterapeuters virke i klinikken er ikke at betragte som et liberalt erhverv med tæt fysisk kontakt. Der er derfor ikke et krav fra myndighedernes side om, at der skal vises coronapas eller negativ coronatest i klinikken. Det kan give en ekstra sikkerhed for dig og klienten, hvis du indfører det, men det er op til dig selv at vurdere og beslutte det.

Læs mere på coronasmitte.dk

 

Derudover:

  • Klienten bør kun fremmøde i klinikken, hvis der er en aftale i forvejen
  • Klienter, der er syge, bør ikke møde op i klinikken. Klienten bør have været frisk i minimum 2 dage og bør ikke mærke symptomer på sygdom ved fremmøde

 

 

Plakater og andet materiale til brug i klinikken

Sundhedsstyrelsens har udarbejdet en række materialer om generel forebyggelse af smittespredning, som du frit kan downloade, dele og hænge op i klinikken.

Download: Her bruger vi mundbind

 

Download: Forebyg smitte