Psykiatrifondens formand holder oplæg om den kommende Psykiatriplan

Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden og overlæge i psykiatri, vil om formiddagen inden selve generalforsamlingen give sit perspektiv på den kommende 10-årsplan for psykiatrien og dens væsentligste prioriteringer, herunder hvordan psykoterapeuter kan være en del af fremtidens psykiatri.

Torsten Bjørn Jacobsen vil i sit oplæg fortælle om det igangværende arbejde med Psykiatriplanen, herunder processerne, de væsentligste prioriteringer samt give en status på det aktuelle arbejde og de næste skridt for fremtiden.

Efter Torsten Bjørn Jacobsens oplæg bliver vi inddelt i mindre grupper, der skal drøfte konkrete overvejelser og forslag, der kan arbejdes videre med i Dansk Psykoterapeutforening i forhold til at sætte psykoterapeuternes faglighed og psykoterapi på dagsordenen i forhold til processen om den 10-årige plan.

Til at guide os sikkert igennem formiddagens program, har vi Thorstein Theilgaard, tidligere generaldirektør i Bedre Psykiatri. Læs mere her

 

Program for temaformiddagen


10.00 – Velkomst ved formand Pia Clementsen

10.00 – Introduktion til formiddagens tema ved Thorstein Theilgaard

10.10 – Perspektiver på den kommende 10-årsplan – hvad kan vi forvente? Oplæg ved Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden. Torsten er desuden overlæge i psykiatri. Torsten vil give sit perspektiv på 10-årsplanens væsentligste prioriteringer, herunder hvordan psykoterapeuter kan være en del af fremtidens psykiatri.

10.35 – Summepause 1 til 1 og spørgsmål til Torstens oplæg

10.55 – Kort pause

11.00 – Workshop: Walk and talk-session

12.00 – 12.30 – Opsamling i plenum

 

TILMELD DIG HER

 

 

Om Torsten Bjørn Jacobsen

  • Født 1965, Frederiksberg
  • Uddannet: cand.med. (Københavns Uni. 1991), ph.d. (Københavns Uni. 2001)
  • Formand for Psykiatrifonden siden 2019

Udover mange års klinisk erfaring har Torsten Bjørn Jacobsen erfaring fra organisatorisk arbejde indenfor specialet psykiatri. Han har været klinikchef på Psykiatrisk Center Hvidovre og overlæge ved et almen psykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center København, afdeling Rigshospitalet. I 2019 overtog han formandsposten i Psykiatrifonden fra psykiater Anne Lindhardt

Tidligere talsperson for PsykiatriAlliancen, tidligere præsident for UEMS Section of Psychiatry.

Tidligere formand for foreningen af Yngre Psykiatere tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.