Online-velkomstmøder for nye medlemmer

|

Kategorier

Nyhed

Hvad omfatter mit medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening egentlig? Hvad står foreningen for, og hvilke initiativer er i gang? Det og meget andet kan nye medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening nu blive klogere på, når de fra marts måned inviteres til online videomøder med formand Pia Clementsen og næstformand Lise Kramer Schmidt.

Oprindeligt var planen, at formanden og næstformanden skulle have været på ”Danmarkstur” til foråret for at møde medlemmerne af Dansk Psykoterapeutforening. Men grundet Covid-19 bliver det i stedet til online-velkomstmøder med 10 medlemmer ad gangen. I første omgang rettes initiativet mod nye medlemmer af foreningen.

”Det seneste års tid er rigtig mange nye medlemmer kommet til, og vi vil gerne give dem mulighed for at knytte an til foreningen på en ny måde. Med velkomstmøderne ønsker vi en mere direkte dialog med vores medlemmer, da det er med til at sikre, at vi holder os helt skarpe på deres behov, faglige ståsted og interesser. Det er altafgørende for, at vi som forening fortsat kan være relevante for medlemmerne. Samtidig kan møderne bidrage til at styrke medlemmernes faglige netværk, hvor der kan udveksles ideer, erfaring og tanker til inspiration,” siger Pia Clementsen, formand for Dansk Psykoterapeutforening.

Til velkomstmøderne vil formanden og næstformanden fortælle om foreningens tilbud og aktiviteter. Der vil også være fokus på bl.a. netværksarbejde, det politiske arbejde, etik samt en status på arbejdet med at få en beskyttelse af titlen ’psykoterapeut MPF’. Endelig vil der være gruppearbejde og fælles dialog om ønsker og forventninger til foreningen.

Nye medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening vil blive inviteret til onlinemøderne direkte pr. mail.

Møderne foregår via Zoom, og der kan være 10 medlemmer ad gangen. Tilmeldingen er først til mølle. Såfremt der er plads på møderne, vil der blive åbnet for, at alle medlemmer kan deltage.

Vi glæder os til at se jer!

De første tre onlinemøder finder sted:

2. marts kl. 16 – 18
9. marts kl. 14 – 16
16. marts kl. 16 – 18

 

Hold løbende øje her på siden, hvor der vil komme link til tilmelding for alle medlemmer, såfremt der er plads