Foreningen i DR og TV2 om parforhold og krise under corona

Danmarks Radio og TV2 sætter fokus på parforhold og krise under corona. Formand og næstformand i Dansk Psykoterapeutforening udtaler sig.

 

Den 5. januar 2021
DR P4 Syd
Flere par går i terapi under corona: 3 gode råd til at styrke dit parforhold

– Det er tit under kriser, at vi finder ud af: Passer vi sammen eller ej? Og i parterapien kan vi finde ud af, om vi kan lære at være sammen på en bedre måde, siger formand i Dansk Psykoterapeutforening, Pia Clementsen, til DR.

En rundringning, som DR har lavet, viser, at seks ud af syv parterapeuter i Syd- og Sønderjylland oplever flere henvendelser nu end på samme tidspunkt sidste år.
Det er også et billede, der tegner sig i resten af landet, fortæller Pia Clementsen. Og hun mener, det er en helt naturlig reaktion, når parrene bliver tvunget til at være sammen hele døgnet og ikke kan flygte fra konflikterne.

 

Den 28. december 2020
DRP4 Sjælland
Til corona os skiller: Flere bliver skilt i 2020 end sidste år

– Der er mange af vores psykoterapeuter, der har haft meget at lave på grund af coronakrisen. Siger Pia Clementsen, formand i Dansk Psykoterapeutforening til DR P4 Morgen Sjælland.

Tal fra Dansk Statistik viser, at antallet af skilsmisser i løbet af de første ni måneder i 2020 er oppe på næsten 11.400. Dvs. flere skilsmisser end i 2019. Flere har også søgt om hjælp til at løse konflikter i parforholdet. Det viser en rundspørge DR har lavet til psykoterapeuter rundt i landet, samt interview med Dansk Psykoterapeutforening.

Også TV2 har taget emnet op, om større efterspørgsel på parterapi under coronakrisen

 

Lise Kramer Schmidt, psykoterapeut MPF og næstformand i Dansk Psykoterapeutforening siger:
“Vi mangler ganske enkelt oplevelser af at høre til, at have betydning for andre og at udfolde kreativitet. Her bliver parforholdet for snæver en udfoldelsesramme for os”
Læs TV2-artikel, hvor Lise Kramer Schmidt kommer med gode råd til, hvordan vi kan styrke parforholdet under nedlukningen: Nedlukningen kan presse parforholdet – her er fem gode råd til at passe på kærligheden