Vibeke Lubanski, sekretariatschef i Dansk Psykoterapeutforening, fylder 50 år

Sekretariatschef Vibeke Lubanski, Psykoterapeutforeningen

Vibeke Lubanski er sekretariatschef i Dansk Psykoterapeutforening, hvor hun hver dag er med til at sikre en høj kvalitet i det psykoterapeutiske arbejde, at forbedre vilkårene for psykoterapi og psykoterapeuter i Danmark, og at gøre det nemt og trygt for alle at få hjælp fra en veluddannet og erfaren psykoterapeut.

Som cand.scient.soc fra RUC og familieterapeut fra Dansk Institut for Familieterapi har hun en lang og spændende karriere bag sig fra bl.a. Socialministeriet og Red Barnet. Vibeke er kendt som en god lytter og formidler, med et brændende hjerte for at hjælpe.

Fredag den 6. november 2020 fylder hun 50 år. Stort tillykke!