Debat: Har vi råd til at tabe barndommen på gulvet?

 

 

Formand Pia Clementsen havde den 6. april et debatindlæg i en lang række aviser på Sjælland i forbindelse med debatten om normeringen i de danske daginstitutioner.

 

Læs hele indlægget i avisformat her eller nedenfor

 

 

 

 

 

 

 

Har vi råd til at tabe barndommen på gulvet?

Jeg mener ikke kun økonomisk, men især menneskeligt. Vi ved, hvor meget barndom og opvækst betyder for os livet i gennem. Det er i mødet med andre, vi dannes, og vores indre fortælling om os selv opstår. Vi ved, at barndommen sætter sig i vores nervesystem og virker ind på os og vores evne til at indgå i relationer livet igennem. Vi ved, hvor vigtigt det er for børn at blive set, at få øjenkontakt og omsorg, at føle sig trygge. Gennem vores barndoms møde med voksne danner vi vores værdier.

Børnene er samfundets fremtid. Vi kan ikke nøjes med at opbevare dem 8-10 timer hver dag. Og for et barn i vuggestue og børnehave føles en dag uden tilstrækkelig nærvær og omsorg som en smertefuld uendelighed.

Når vi som samfund vil have begge forældre på arbejdsmarkedet på fuld tid, så må vi også sikre, at forældrene trygt kan aflevere deres børn i institutioner, der her skal byde ind med det bedste.

Der har været forsket rigtig meget i barndom og barndommens betydning, så vi ved virkelig meget om, hvad der skal til. Med baggrund i den viden må det undre, hvorfor vilkårene i børneinstitutionerne forringes, uddannelserne udvandes og efteruddannelse på området efterhånden næsten ikke sker.

Vi ved også fra forskning om mønsterbrydning, at det udsatte og sårbare barns møde med andre omsorgsfulde voksne, der ser dem, kan ændre disse børns livsbane i positiv retning.

Der har været en optagethed af intellektuelle læringsprocesser i børnehaverne. Hvad med de sociale og relationelle læringsprocesser? Hvad med mennesket?

Som psykoterapeuter ser vi, lige som mange andre fagpersoner, hvor meget kvaliteten i daginstitutionstilbuddet betyder i arbejdet med sårbare børn, og hvor meget barndommen spiller ind på den måde, det voksne liv leves på. Det er vigtigt, at barndommen ikke bliver afsæt for øget mistrivsel og følelse af ensomhed. Det er vigtigt, at vores første år i livet bliver varetaget tilstrækkeligt normeret, kvalificeret og omsorgsfuldt af professionelle mennesker i hvis hænder, vi hver dag lægger vores børn og børnebørn.

En god barndom koster – har vi råd til at lade være?