Vil du arbejde frivilligt med etik og rådgivning i Dansk Psykoterapeutforening?

|

Kategorier

Nyhed

 

Lige nu søger etikpanelet i Dansk Psykoterapeutforening to nye frivillige kræfter til at yde rådgivning til medlemmer og andre, der henvender sig med etiske spørgsmål.

Som panelmedlem får du chancen for at fordybe dig i etikkens verden og bidrage til at bevare og udvikle et vigtigt og bærende element i vores forenings virke.

 

 

Kvalifikationer:

– modenhed – terapeutisk og menneskeligt

– evnen til analysere

– evnen til at være problemformulerende og problemløsende

– viden om og praktisk erfaring med at håndtere etiske dilemmaer

 

Arbejdet i etikpanelet indebærer kontakt med medlemmer og potentielle klagere, forberedelse og mødevirksomhed samt en del læsestof. Panelet mødes ca. seks gange årligt i foreningens lokaler på Vandkunsten. Du skal være indstillet på, at arbejdet til tider er tidskrævende.

 

Hvis du tænker, at etikarbejdet er noget for dig, hører vi meget gerne fra dig.

Send en kort skriftlig ansøgning til etikudvalget@dpfo.dk

 

På etikudvalgets vegne

Hans Munk
Formand

 

 

Om etikpanelet

I etikpanelet sidder pt. fire erfarne psykoterapeuter, der stiller sig til rådighed for henvendelser og yder uformel rådgivning til medlemmer og andre, der henvender sig med et etisk spørgsmål. Panelet arbejder tæt sammen med foreningens etikudvalg, der behandler indkomne skriftlige klager over vores medlemmers etiske fremfærd.