Vi befinder os i den søde juletid … Eller gør vi?

|

Kategorier

Blog

For mange er december en dejlig måned med julehygge, småkagebagning, juleshopping, familiesammenkomster. Jeg kan også lide julen, men jeg ved også, at den kan være svær for mange.

Julen kan give mange udfordringer på flere forskelige planer, kernefamilien, skilsmisseforældre, børnene og de enlige. Vi skal derfor huske at give os tid til hinanden. Jeg vil gerne give nogle gode råd til, hvordan man kommer igennem julen, uden for meget stress og jag.

  1. Husk at forventningsafstemme.
  • Hvor mange arrangementer skal I deltage i?
  • Hvem skal give gaver til hvem?
  • Hvem køber gave til svigermor?
  • Og hvad er vores julegavebudget?
  • Skal børnene både have pakkekalender, adventsgaver og juletræsfældning, Tivolibesøg, juletræstænding og juletur med mormor?
  1. Forbered indkøbslister til alle juledagene og gem dem til næste år, gerne korrigeret med de erfaringer I gør. Der findes mange apps, som er velegnede eksempelvis Planny eller Wunderlist.
  2. Skal børnene i skilsmissefamilien holde to juleaftener?
  3. Planlæg nogle dage, hvor familien slet ikke har nogen aftaler, men blot er sammen. Leger med gaver, spiller spil, eller simpelthen bare ligger foran fjernsynet og spiser ris ala mande
  4. Vær realistisk! Julen er kort, og der er meget arbejde med forberedelse, så det er ikke den ferie, hvor du også får malet og renoveret.
  5. Og husk at pakke gaverne ind løbende med mærkat på, ellers stresser det i sidste øjeblik

 

Jeg håber, at I nyder december og kommer godt ind i det nye år.

God jul og godt nytår.

Kærlig hilsen
Pia, formand for Dansk Psykoterapeutforening