Vi søger: Bogholder med administrativt overblik

|

Kategorier

Nyhed

Ønsker du dig en afvekslende arbejdsdag med mange forskellige opgaver? Trives du med selvstændigt arbejde, og kan du bevare overblikket? Og har du fuldstændig styr på bogholderi og regnskab?

Så er du måske den kommende medarbejder i Dansk Psykoterapeutforening, der skal have ansvaret for al bogholderi og regnskab i foreningen. Samtidig skal du være parat til at løse andre administrative opgaver.

 

Funktionerne i jobbet er følgende:

  • Bogholderi og regnskabsrutiner
  • Medlemsopkrævninger og fakturering
  • Udarbejdelsen af årsregnskaber i samarbejde med revisor
  • Lønadministration
  • Andre administrative opgaver
  • Medlemskontakt

 

De kvalifikationer, vi leder efter, er:

  • Relevant økonomiuddannelse
  • Praktisk erfaring med bogføring, afstemninger mv.
  • Skarp på økonomisystemet e-conomic
  • Struktureret, åben og fleksibel overfor nye opgaver
  • Engageret og proaktiv

 

Vi tilbyder et spændende job, som du i høj grad selv er med til at udvikle. Vi er et mindre sekretariatet, der holder til i det indre København. Derudover er der en række frivillige som jævnligt mødes i sekretariatet. Arbejdstiden er pt. 25 timer ugentligt. Lønnen fastlægges i forhold til kvalifikationer.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til sekretariatschef Lotte Grostøl på tlf. 3175 7871. Ansøgningsfristen er onsdag den 5. april 2017. Samtaler forventes afholdt i uge 16. Ansøgningen sendes til job@dpfo.dk.