Dansk Psykoterapeutforening til EAP-kongres i Zagreb, Kroatien

|

Kategorier

Nyhed

På fredag den 30. september – 1. oktober bliver Kroatiens hovedstad Zagreb indtaget af psykoterapeuter fra hele Europa, når den årlige EAP-kongres løber af stablen.

Det er paraplyorganisationen The European Association for Psychotherapy (EAP), der står bag kongressen, der i år bliver afholdt for 22. gang. EAP repræsenterer 128 organisationer fra i alt 41 forskellige lande, herunder Dansk Psykoterapeutforening.

Dansk Psykoterapeutforening deltager i kongressen repræsenteret ved formand Pia Jeppesen.

Temaet for årets kongres er ”Autonomy and a Sense of Belonging”, og programmet for den to-dage lange kongres består af en blanding af workshops og faglige oplæg fra forskere, psykoterapeuter og psykologer.

Med deltagelsen forventer Pia Jeppesen at kunne vende tilbage til Danmark med ny viden og inspiration, som blandt andet kan bruges i foreningens fremadrettede arbejde med at sikre fortsat kvalitetsudvikling af faget og fremme forskning inden for psykoterapi.