Ny formand i Dansk Psykoterapeutforening

|

Kategorier

Nyhed

Formanden for Dansk Psykoterapeutforening, Erik Wasli, stopper som formand efter næste års generalforsamling. Erik Wasli har været formand siden 2009 og har i den periode været med til at styrke og udvikle foreningen.

Hans afgang betyder, at der skal vælges ny formand for foreningen, og bestyrelsen har på sit møde d. 16. december enstemmigt valgt at indstille næstformand Pia Jeppesen til formandsposten.

Pia Jeppesen har sammen med formanden været en drivende kraft i den øgede professionalisering både af foreningens politiske organer og af den daglige ledelse.

Den nye formand vælges ved generalforsamlingen d. 5. marts 2016 i Odense.