Bliv en del af fællesskabet

Som medlem i Dansk Psykoterapeutforening bliver du en del af Danmarks største faglige fællesskab for psykoterapeuter. Du får rådgivning om alt fra etik til lovgivning, netværk, faglig inspiration, kurser og fyraftensmøder, Tidsskrift for Psykoterapi og meget mere. Du får også retten til at bruge titlen 'psykoterapeut MPF', som står for 'Medlem af Dansk Psykoterapeutforening'.

Jeg hjælper patienten med at se tingene fra en ny vinkel og til at få omstillet sit mindset omkring sygdommen, hvilket er afgørende for at komme i bedring. Det er dét, psykoterapi kan i psykiatrien

Susanne vom Braucke er psykoterapeut MPF og arbejder på et psykiatrisk ambulatorie i behandlingspsykiatrien

Medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening må anvende titlen psykoterapeut MPF

I Danmark er titlen ’psykoterapeut’ ubeskyttet. Alle kan i princippet sætte et skilt på døren og tage imod klienter. Derfor er titlen psykoterapeut MPF et kvalitetsstempel, da den stiller en række krav til terapeutens uddannelsesbaggrund og erfaring. Psykoterapeut MPF står for 'medlem af Dansk Psykoterapeutforening'.

Bliv en del af fællesskabet og udvid dit faglige netværk

Vores medlemmer indgår i et fælles fagligt netværk. Bliv en del af vores lukkede facebook-gruppe kun for medlemmer, og vær med til videns- og holdningsdeling sammen med dine kollegaer. Kom med til generalforsamling, konferencer og kurser. Mød andre psykoterapeuter MPF og bidrag til udviklingen og udbredelsen af psykoterapi i Danmark. 

I Dansk Psykoterapeutforening bakker vi op om vores medlemmer og inviterer jer ind i foreningsarbejdet. Som medlem har du mulighed for at stille op til valg på generalforsamlingen og blive valgt ind i et af vores mange uundværlige udvalg.  

Det arbejder vi for

Dansk Psykoterapeutforenings vigtigste opgaver er at sikre en høj kvalitet i det psykoterapeutiske arbejde, at forbedre vilkårene for psykoterapi og psykoterapeuter i Danmark, og at gøre det nemt og trygt for alle at få hjælp fra en veluddannet og erfaren psykoterapeut. Foreningen sikrer, at det psykoterapeutiske arbejdet bliver udført på basis af veldokumenterede metoder samt faglige og etiske standarder

Foreningen arbejder for, at flere udsatte borgere får adgang til ydelser hos psykoterapeuterne. Dansk Psykoterapeutforening arbejder for at få beskyttet titlen ”psykoterapeut” for at sikre kvalitet for borgerne i Danmark.

Se de seneste debatindlæg

Europæisk samarbejde

Sammen med os er du international

Dansk Psykoterapeutforening er medlem af den europæiske forening European Association for Psychotherapy (EAP), der er en sammenslutning af 128 nationale foreninger for psykoterapi i Europa.

Vi er godkendt til at være den nationale tildelingsorganisation for det europæiske certifikat i psykoterapi. Det betyder, at du som medlem hos os kan blive ”ECP-holder”, som er et bevis på, at man lever op til EAP’s fælles europæiske standard for psykoterapeuter.

Som medlem får du adgang til den nyeste viden om psykoterapi i Europa, og du støtter op om det internationale politiske arbejde i EU.

 

Find psykoterapeut

Brug vores hjemmeside til at synliggøre dig selv og din virksomhed

Du får som medlem din egen terapeutprofil, hvor du kan skrive lidt om dig selv og dit virke. Du kan linke til din hjemmeside, skrive dine kontaktoplysninger - og din profil vil være tilgængelig fra Google. På denne måde kan dine klienter og fremtidige klienter se, at du er medlem hos os. 

Du er automatisk dækket af vores erhvervsforsikring

Som medlem bliver du dækket af vores erhvervsforsikring. Du kan derforuden få sundhedsforsikring og pensionsordning til favorable priser.