Optagelse
Din ansøgning om optagelse i foreningen vil blive behandlet, snarest muligt efter vi har modtaget den.
Du kan ansøge om optagelse her.
Ansøgning om optagelse foregår digitalt, hvilket betyder, at du skal have dine bilag scannet ind, så du kan medsende dem på optagelsessiden.
Foreningens sekretariat hjælper gerne med at scanne fremsendte bilag mod et administrationsgebyr på kr. 250,-. Beløbet kan indbetales på reg. nr. 3543 kontonr. 5037859, anfør dit navn og scanning af dokumenter.
Medlemskontingent udgør fra år 2010 kr. 1.400 pr. år, som opkræves med kr. 700,- to gange årligt i februar og september. Ved for sen betaling og dermed ekstra opkrævning pålægges et rykkergebyr.
For nye medlemmer, der optages i løbet af året, udregnes kontingentet således, at man betaler fra den måned, man er optaget i og resten af perioden frem til næste indbetaling.
Dansk Psykoterapeutforening optager kun medlemmer efter personlig ansøgning.
For at blive medlem af Dansk Psykoterapeutforening kræves iflg. § 3:
§ 3 Medlemskab
A. Individuelt medlemskab
1. Som medlem optages personer, der efter en lang eller mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig karakter, samt en efterfølgende erhvervserfaring indenfor området af mindst tre års varighed, har gennemført en psykoterapeutisk efteruddannelse med en bestået eksamen på et af foreningen godkendt psykoterapeutisk uddannelsessted.
2. Som medlem kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på ansøgerens alder, forudgående uddannelse og erhvervserfaring, optages personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 for forudgående uddannelse og erhvervserfaring, men som efterfølgende har gennemført en af foreningen godkendt psykoterapeutisk efteruddannelse med en bestået eksamen.
3. Ansøgere, der ikke har uddannelse svarende til ovenstående, men som på anden måde har opnået et tilsvarende niveau, vil i ganske særlige tilfælde kunne optages på dispensation.
B. Medlemskabets indtrædelse
1. Medlemskab gælder fra den dato optagelsesudvalget har truffet sin afgørelse om optagelse. Medlemskab forpligter til at overholde foreningens love og etikregler og berettiger til at benytte titlen: Medlem af Dansk Psykoterapeutforening og forkortelsen MPF.
C. Psykoterapeutiske uddannelsessteder
Optagelse i Forum for Psykoterapeutuddannelser, FFP
1. Som medlem optages de af foreningen godkendte psykoterapeutiske uddannelsessteder.
2. Bestyrelsen fastlægger de nærmere regler for godkendelse efter indstilling fra uddannelsesudvalget.
3. Generalforsamlingen godkender efterfølgende reglerne, og det indarbejdes i vedtægterne.
Medlemmer har ret til at præsentere sig som
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
eller Psykoterapeut MPF
