MISSER BERG
Misser Berg er jungiansk analytiker IAAP og psykoterapeut MPF. Privat praksis i Allerød samt studieleder ved C.G. Jung Instituttet København. Formand for Jung Foreningen København samt bestyrelsesmedlem i International Association for Analytical Psychology (IAAP).
2-DAGES KURSUS
SØSKENDERELATIONER
I den terapeutiske verden er indflydelsen fra søskende, søskenderelationer og søskende som indre objekter et stærkt forsømt område, som hidtil har stået i skyggen af indflydelsen fra forældrene, det være sig indre som ydre. Imidlertid har der de senere år været en stigende interesse omkring temaet søskende, hvad enten det drejer sig om søskendes indflydelse på hinanden under opvæksten og senere i livet eller om søskende som intrapsykiske organiserende faktorer. Søskenderelationer har stor betydning for den psykiske udvikling, for selvforståelsen, for parforhold og arbejdsrelationer – i det hele taget for vores livshistorie og for den måde, hvorpå vi møder omverdenen.
Vi har alle søskende: helsøskende, halvsøskende, 'papsøskende', ja selv enebørn har, lige som alle andre, indre søskende. Historisk og mytologisk optræder søskende hyppigt, lige som søskenderelationer ofte beskrives i bøger, teater, film etc., og disse relationer er ofte skæbnesvangre. På samme måde rummer mange af vores klienthistorier hyppige beretninger om søskendejalousi, søskendekærlighed, søskenderivalisering, polarisering mellem søskende etc. – historier som ofte er forbundet med stor smerte eller stor glæde, og som har været afgørende for udviklingen.
Der ligger en terapeutisk guldgrube gemt i området søskende. Ved fokusering på de overvejende symmetriske relationer mellem søskende kan man i det terapeutiske rum afdække og gennemarbejde en hel række komplekse emotioner og affekter, som vanskeligere lader sig behandle, hvis der fokuseres på de mere traditionelle asymmetriske forældre-barn relationer.
Dette kursus vil ud fra en række forskellige perspektiver beskrive søskenderelationers betydning i og uden for det terapeutiske rum. Kurset vil være en blanding af teoretiske oplæg, diskussioner i grupper samt personlige refleksioner.
Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre med lignende arbejde.
TID OG STED: Torsdag den 20. og fredag den 21. september 2012. Begge dage kl. 09 -17. I Københavns-området.
PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te. Min. 15 og max. 30
deltagere.
TILMELDING senest 15. august 2012.
Samtidig hermed indbetales kursusprisen ved bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 eller på giro 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22 st. tv., 1066 København K.
Angiv “Misser Berg” og anfør dit navn og e-mail adresse, evt. i supplerende mail.
Ved evt. framelding inden 15. august vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.
YDERLIGERE OPLYSNINGER: kontakt@psykoterapeutforeningen, tlf. 7027 7007, eller kursusarrangør psykoterapeut MPF Lianne K. Ervolder, tlf. 2628 3860, e-mail
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.
| Dato: | 20/09/2012 |
| Tidspunkt: | 09:00 - 17:00 |
| Sted: | Københavns-område |
| Pris: | |
| Dato for seneste tilmelding: | 21/08/2012 08:00 |
| Sted: | Københavns-område |
| Adresse: | |
| Postnummer: | |
| By: |
Registrering er lukket